Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 19-04-2024

Østrigsk fyr bliver et stateligt indtil 30 meter højt træ med en meget tæt, bred og regelmæssig krone. Barken er mørkt gråbrun til sortbrun og bliver hurtigt skorpet med dybe furer. Nålene sidder sammen parvis og er tætstillede. De er 10-15 cm lange, mørkegrønne, meget stive og er halvcirkelformede i tværsnit.
Som hos andre fyrretræer sidder hanblomsterne ved langskuddets grund, hvorimod hunblomsterne sidder i stande på sideskuddenes plads. Hanblomsterne er kegleformede og ca. 2 cm lange. Hunblomsterne er små, kugleformede og rødlige. Koglerne er spidst ægformede, relativt store med en længde på op til 7-9 cm og har brede kogleskæl. Før modenhed er koglerne først gulligbrune til grønne og derefter gråbrune med et violet skær mellem kogleskællene. Frøene er flade, 4-5 mm store og med frøvinger, der er op til 25 mm lange.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med andre arter af fyr, men østrigsk fyr kan kendes på de lange og mørke nåle, den grove krone og dens ranke vækstform.

Biologi

Østrigsk fyr er særbo, hvor han- og hunblomster sidder adskilt på samme træ og er vindbestøvede. Blomstringen finder sted i juni, hvor hanblomsterne afgiver pollen. Herefter falder hanblomsterne af, og skuddene vokser ud. Nålene fældes først efter 3-4 år på træet. Østrigsk fyr kan blive relativt gammel, i Danmark op til 150-200 år.

Østrigsk fyr kan bedst lide at stå frit. Står den tæt sammen med andre træer, angribes den ofte af en sprækkesvamp, Lophodermium seditiosum, på grund af den stillestående fugtige luft. Splinten er relativt bred og rødlighvid i farven, mens kernen er rødbrun. Veddet har et højt indhold af harpiks.

Levested

Østrigsk fyr kræver meget lys og trives bedst på veldrænet, gerne tør og noget kalkholdig jord. Den er hårdfør, tåler vind, salt, frost og tørke, og den klarer sig derfor meget godt i kystzoner langs de indre farvande.

Udbredelse

Østrigsk fyr er naturligt udbredt nord for Middelhavet fra det nordlige Spanien til Sortehavet. Den menes at være indført til Danmark omkring 1830 fra det daværende Østrig-Ungarn og er siden dyrket som skovtræ og parktræ.

Kilde

Miljøstyrelsen 

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal A/S.

Videre læsning

Fyr. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

Arten er opdelt i en række lokalte underarter: almindelig østrigsk fyr, der vokser i Østrig, Jugoslavien og Bulgarien, korsikansk fyr, der vokser i Italien, Sicilien og Korsika, Pinus nigra ssp. pallasiana, der vokser i Lilleasien og på Krim, og Pinus nigra ssp. salzmannii fra Sydfrankrig, Pyrenæerne og Nordspanien.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo