Træet kan forveksles med andre fyrre-arter, men kan oftes genkendes på dens ofte lidt kortere nåle og farven på barken, særligt i den øverste del af stammen.

Skov-fyr blomstrer i maj-juni. Hanblomsterne danner enorme mængder af blomsterstøv, der føres vidt omkring af vinden for at bestøve andre træer, hvorefter de falder af. Efter bestøvningen modnes frøene i koglerne. I løbet af koglens tredje år er frøene fuldt modne og blevet 4-6 cm lange. De modne frø drysser ud af koglerne og er hver forsynet med en lille vinge på op til 20 mm, der fører dem med vinden. Skov-fyr er en pionerart, da den er effektiv til at sprede sig til nye områder, der ikke er tilvokset med skov eller anden vegetation. Veddet har ofte store knaster og indeholder mange harpikskanaler, der giver en frisk duft af fyrretræ. Årringene er tydelige i det lysegule vårved og det mørke, rød-brune høstved. Træet kan blive op til 250-300 år gammelt.

Arten er nøjsom og kan trives under meget forskellige klimaforhold. Den kræver ikke meget vand og kan også gro på meget næringsfattig jord.

Skov-fyr indvandrede efter sidste istid. I dag er træet udbredt over hele Danmark. Den er især almindelig omkring Silkeborg, i Nordsjælland, på Djursland og Læsø.

Miljøstyrelsen

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS

Fyr. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Rav er hærdet harpiks, der kommer fra fyrretræer såsom skov-fyr, der voksede for flere millioner år siden.