Arten er tætbeslægtet med Cortaderia selloana. I Danmark dyrkes og forhandles flere sorter af C. selloana under navne som pampasgræs, amerikansk pampasgræs og dværgpampasgræs. Bladene ved C. selloana er blågrønne på den øvre overflade og mørkegrønne på den nederste. Blomsterhovederne af lilla pampasgræs er kortere, mere bøjelige og lilla og derefter støvet brun, hvorimod blomsterne ved C. selloana har forskellige farver. I øvrigt kan C. selloana blive betydeligt højere end lilla pampasgræs.

Lilla pampasgræs formerer sig ved ukønnet formering, da alle planter er hunkøn, og planten producerer derfor genetisk identiske frø. Den kan producere mere end 100.000 frø i en enkelt blomsterstand, hvoraf kun 20-30% af frøene er spiringsdygtige. Frøene spredes med vind, spirer i lys, og kimplanterne er følsomme over for udtørring. Lilla pampasgræs har et stort spredningspotentiale på trods af frøene ikke er spiringsdygtige i mere end 6 måneder. Den kan danne tætte bevoksninger, der fortrænger den hjemmehørende vegetation og undertrykker væksten af unge træer.

Arten er i stand til at vokse i en bred vifte af habitater; fyrreskove, plantager, bushland, stenbrud, skovhuggede eller brændte steder, kystklitter og vejkanter. Den ynder fuld solskin med tilstrækkelig vadnforsyning, men da den har et dybt rodsystem, kan den tolere tørke, og den er også i stand til at gro i skygge. I lande, hvor den optræder invasivt, findes den både i forstyrrede habitater og i græsland, fyrreskov, kyst- og indlandsklitter.

Lilla pampasgræs er hjemmehørende i Sydamerika. Arten er introduceret i mange lande med henblik på havebrug. Arten findes ikke i Danmark, men den har potentialet for at kunne etablere sig i Danmark under nuværende klimaforhold, hvis den introduceres.

Miljøstyrelsen

Cortaderia jubata (purple pampas grass) af Ian Popay (2013) i CABI Compendium

På trods af at kun 20-30% af frøene fra lilla pampasgræs er spiringsdygtige, er de ganske levedygtige.