#74722 | Planteriget / Karplanter / Enkimbladede / Græsordenen / Græsfamilien / Cortaderia /

Ingen fotos...
Lilla pampasgræs er en flerårig, tueformet græs, der kan vokse sig 2,5 meter høj. Selve tuen kan blive over 2 meter bred i diameter. Stænglerne er ugrenede, glatte, 3-6 mm i diamter og 2-2,5 meter i længde. Plantens blade er 40-90 cm lange og 4-12 mm brede. Bladene er mørkegrønne og har tydelig midterstrenge. Blomsterstanden er sædvanligvis lyserød til violet, og med tiden bliver den brun. Selve blomsterstanden bliver 30-60 cm lang og 10-15 cm bred. Med tiden dør midten af tuen og blive hul.
Forvekslingsmuligheder
Arten er tætbeslægtet med Cortaderia selloana. I Danmark dyrkes og forhandles flere sorter af C. selloana under navne som pampasgræs, amerikansk pampasgræs og dværgpampasgræs. Bladene ved C. selloana er blågrønne på den øvre overflade og mørkegrønne på den nederste. Blomsterhovederne af lilla pampasgræs er kortere, mere bøjelige og lilla og derefter støvet brun, hvorimod blomsterne ved C. selloana har forskellige farver. I øvrigt kan C. selloana blive betydeligt højere end lilla pampasgræs.
Biologi
Lilla pampasgræs formerer sig ved ukønnet formering, da alle planter er hunkøn, og planten producerer derfor genetisk identiske frø. Den kan producere mere end 100.000 frø i en enkelt blomsterstand, hvoraf kun 20-30% af frøene er spiringsdygtige. Frøene spredes med vind, spirer i lys, og kimplanterne er følsomme over for udtørring. Lilla pampasgræs har et stort spredningspotentiale på trods af frøene ikke er spiringsdygtige i mere end 6 måneder. Den kan danne tætte bevoksninger, der fortrænger den hjemmehørende vegetation og undertrykker væksten af unge træer.
Levested
Arten er i stand til at vokse i en bred vifte af habitater; fyrreskove, plantager, bushland, stenbrud, skovhuggede eller brændte steder, kystklitter og vejkanter. Den ynder fuld solskin med tilstrækkelig vadnforsyning, men da den har et dybt rodsystem, kan den tolere tørke, og den er også i stand til at gro i skygge. I lande, hvor den optræder invasivt, findes den både i forstyrrede habitater og i græsland, fyrreskov, kyst- og indlandsklitter.
Udbredelse
Lilla pampasgræs er hjemmehørende i Sydamerika. Arten er introduceret i mange lande med henblik på havebrug. Arten findes ikke i Danmark, men den har potentialet for at kunne etablere sig i Danmark under nuværende klimaforhold, hvis den introduceres.
Kilde
Miljøstyrelsen
Cortaderia jubata (purple pampas grass) af Ian Popay (2013) i CABI Compendium
Sjove fakta
På trods af at kun 20-30% af frøene fra lilla pampasgræs er spiringsdygtige, er de ganske levedygtige.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: