Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård 26-06-2024

Skov-gøgelilje er en orkidé. Den bliver 25-40 cm høj med to store, elliptiske grundblade nederst på stænglen og få, små og smalle blade opad stænglen. På stænglen sidder 8-25 hvide til grønhvide blomster i en kegleformet stand, som lyser op i skovbunden. Blomsten er ca. 2 cm med en 7-10 mm lang, smal og lysegrøn læbe, der hænger nedad. Blomstens spore er 2-3 cm lange og er trukket ud i en lang, tynd del fyldt med nektar.

Forvekslingsmuligheder

Arten kendes fra andre danske gøgeliljer på afstanden mellem dens støvknaprum, der er stor og som bliver større nedadtil. Derudover er dens støvfang mere end dobbelt så bredt som sporemundingen, og spidsen af sporen er sammentrykt fra siderne. Skov-gøgelilje forveksles oftest med bakke-gøgelilje, men til forskel har bakke-gøgelilje støvknaprum, der sidder parallelt og forholdsvis tæt ved siden af hinanden.

Biologi

Skov-gøgelilje blomstrer i juni og i begyndelsen af juli. Da blomsten ikke har nogen 'landingsbane' på læben, kan den kun bestøves af insekter, der kan stå stille i luften, og som derudover har en god lugtesans, et godt syn og en lang snabel. Blomsterne hos skov-gøgelilje dufter næsten ikke om dagen, men udsender om aftenen en sød duft. Denne duft tiltrækker natsværmere, som med deres lange snabler kan nå ned til nektaren i bunden af blomstens spore. Herunder klistres der blomsterstøv på natsværmeren i form af en støvkølle. Når natsværmeren herefter besøger en ny skov-gøgelilje, vil støvkøllen ramme støvfanget i den nye blomst, som på denne måde bliver bestøvet.

Levested

Skov-gøgelilje er knyttet til åbne skove, i krat, på enge og overdrev - ofte hvor jorden er rig på næring og kalk.

Udbredelse

Arten er ret almindelig i Østjylland og på Øerne, men sjælden i det øvrige Danmark. Dens globale udbredelse strækker sig i et bredt bælte fra De Britiske Øer gennem Europa mod Mellemøsten og Kaukasus til tempererede områder i dele af Central- og Østasien.

Kilde

Danmarks vilde orkidéer af Henrik Æ. Pedersen & Niels Faurholdt (2010)

Miljøstyrelsen

Sjove fakta

Skov-gøgeliljens videnskabelige slægtsnavn Platanthera er sammensat af to græske ord, platys og anthera, der hhv. betyder bred og støvknap, som tilsammen henviser til bredden mellem de to støvknaprum. Dens videnskabelige artsepitet chlorantha består af de græske ord chloris, der betyder grønlig, og anthos, der betyder blomst, og hentyder til blomstens farve.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo