#73814 | Planteriget / Karplanter / Enkimbladede / Aspargesordenen / Orkidéfamilien / Hullæbeslægten /

Tætblomstret hullæbe er en orkidé med tætsiddende, store, hvidgrønne blomster med rosa læber. Yderlæben er op til 5 mm lang, nedadbøjet og med 2-3 næsten jævne til svagt furede fortykkelser. Bladene er små, smalle, grågrønne på oversiden og violetanløbne på undersiden. Stænglen er kraftig og grov med tætsiddende dunhår på den øvre del. På stænglen sidder 4-13 små grøn-violette stængelblade. Oftest forekommer der kun ét blomstrende skud, men der kan forekomme flere, op til 20 stængler, der pga. den lodrette jordstængel står tæt sammen. Den bliver 30-60 cm høj.
Forvekslingsmuligheder
Arten ligner skov-hullæbe, men kan adskilles på stængelbladene, der hos skov-hullæbe er betydeligt større.
Biologi
Tætblomstret hullæbe blomstrer fra august til ind i september. Blomsterne er næsten lugtløse, men udskiller meget nektar. Den bestøves af hvepse, såsom gedehamse. Mens de mæsker sig i nektaren, støder de panden mod blomstens pollen. Blomsternes nektar indeholder et berusende stof, der gør hvepsene sløve og omtumlede. Derfor bliver de på planten og kravler halvbedøvede rundt mellem de tætsiddende blomster, hvorved de bestøver dem.
Levested
Orkidéen vokser i gamle bøgeskove på muldbund, hvor der er plastisk ler i jorden. Her ses den ofte langs skovveje og kløfter med bække.
Udbredelse
Tætblomstret hullæbe er sjælden og findes primært i Østjylland samt enkelte steder på Nordvestfyn og Vestsjælland.
Kilde
Danmarks vilde orkidéer af Henrik Æ. Pedersen & Niels Faurholdt (2010)
Miljøstyrelsen
Sjove fakta
Dens videnskabelige artsnavn purpurata betyder purpurfarvet og hentyder til blomstens rosa læber.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: