#71370 | Dyreriget / Bløddyr / Muslinger / Myida / Sandmuslinger / Mya /

Almindelig sandmusling har en relativ tynd og skrøbelig oval skal, der er tilspidset bagtil og afrundet fortil med koncentriske striber og gråbrunt periostracum. Skallen kan variere i farven afhængigt af substrat, men er primært hvid. Den bliver typisk 2-5 cm stor, men kan under de rigtige forhold opnå en størrelse på op til 14 cm.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med afstumpet sandmusling og oddermusling. Afstumpet sandmusling adskiller sig ved at have lodret, afskåret bagende. Oddermusling adskiller sig ved at have en trekantet fordybning under umbo og ved manglende båndplade.
Biologi
En enkelt hun kan producere op til 5 millioner afkom, der spreder sig som pelagiske larver. Sandmuslingen kan derfor sprede sig relativt effektivt og kan derfor konkurrere mod andre muslingearter om plads og næring. Som andre muslingearter, ernærer almindelig sandmusling sig ved at filtrere føde i form af plankton ud af vandet.
Levested
Arten findes i lavvandlinjen i Nordsøen til Ålandshavet.
Udbredelse
Almindelig sandmusling kom til Danmark i 1300-tallet fra østkysten af Nordamerika og er nu almindelige udbredt.
Videre læsning
Muslinger_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: