Beskrivelse

Jørn Ari, 06.04.2026

Trinchesia cuanensis er en lille, slank aeolid nøgensnegl op til ca. 15 mm med langstrakt krop og tydeligt haleparti. Kroppen er hvidlig til halvgennemsigtig, ofte med grønt skær fra den gennemskinnende tarmkirtel. Cerata sidder i op til 10 tværrækker på hver side og er kølleformede med karakteristiske tre farvezoner: øverst gul/orange/rød, midterst blå og nederst diffust lyst. Spidsen afsluttes af en gennemsigtig cnidosæk.

Forvekslingsmuligheder

Arten er meget tæt beslægtet med Trinchesia caerulea og kan være vanskelig at skelne i felten. Trinchesia cuanensis har korte og afrundede fodhjørner, mens T. caerulea typisk har længere og mere fingerformede fodhjørner. Desuden har T. cuanensis ofte et tydeligt mørkt bånd mellem det blå og det øverste pigmentbånd på cerata, hvilket som regel mangler hos T. caerulea. I tvivlstilfælde kan sikker bestemmelse kræve anatomiske eller genetiske undersøgelser.

Biologi

Trinchesia cuanensis er et specialiseret rovdyr, der lever af hydroider, især arter i slægten Sertularella. Under fødeoptagelsen optages nældeceller, som lagres i cnidosækkene og anvendes som forsvar. Æg lægges som tynde, bølgede ægstrenge, ofte direkte på fødeorganismerne.

Levested

Arten lever på hård bund i tilknytning til hydroidekolonier, typisk på sten, skaller og andet fast substrat. Den forekommer fra lavt vand til ca. 15–30 meters dybde og observeres primært ved dykning. I Danmark er den kun kendt fra få fund i Skagerrak.

Kilde

Jørn Ari – Nøgensnegle i Danmark

Videre læsning

Sjove fakta

Navnet udtales:

[trin-ke-sia kua-nen-sis]

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo