#71266 | Dyreriget / Bløddyr / Snegle / Nøgensnegle / Cuthonidae / Cuthona /

Cuthona nana er en lille til middelstor aeolid nøgensnegl med relativt bred krop og kort, konisk haleparti. Kropsfarven er hvidlig og semitransparent uden tydelig pigmentering. Rhinoforerne er glatte med et karakteristisk punktøje ved basis. Arten har et meget stort antal cerata, op til omkring 280, arrangeret i op til 20 skråtstillede rækker, hvor de forreste rækker er placeret foran rhinoforerne. Cerata har hvidpigmenterede spidser og ofte synlig rødlig tarmkirtel.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med Fiocuthona concinna og Catriona aurantia, men voksne individer af Cuthona nana kendes på det meget store antal cerata samt ved, at cerata sidder foran rhinoforerne, hvilket er diagnostisk for arten.
Biologi
Cuthona nana er en specialiseret hydroidespiser, der primært lever af Hydractinia echinata, som vokser på sneglehuse beboet af eremitkrebs, især Pagurus bernhardus. Arten opholder sig næsten udelukkende på disse kolonier, hvor den både fouragerer og lægger æg i bølgede, spiralformede ægstrenge. Som andre aeolide nøgensnegle optager den nældeceller fra byttet og anvender dem som forsvar.
Levested
Arten forekommer på blandet bund, især hvor blød bund og eremitkrebs med hydroider er til stede. Den findes fra lavt vand ned til omkring 35 meters dybde. I Danmark er den hyppigst registreret i Øresund, men forekommer også i Kattegat, Skagerrak, Storebælt og Lillebælt.
Kilde
Jørn Ari – Nøgensnegle i Danmark
Videre læsning
Sjove fakta
Navnet udtales:
[ku-to-na na-na]

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: