Beskrivelse

Jørn Ari, 05.04.2026

Armina loveni er en flad, langstrakt og konisk nøgensnegl, der kan blive op til ca. 45 mm lang. Kroppen er bredest fortil og tilspidses bagud, og hele oversiden er dækket af en kappe med op til ca. 50 langsgående, hvide furer, som giver arten et karakteristisk rillet udseende. Grundfarven er murstensrød til brunrød, mens foden er lysere. Rhinoforerne er korte, kølleformede og forsynet med en tydelig længdefold, og arten mangler både kappetuberkler og en egentlig gællebusk. I stedet findes rækker af korte gæller langs folden mellem kappe og fod.

Forvekslingsmuligheder

Arten har et meget karakteristisk udseende og en særpræget kropsform og forveksles ikke med andre nulevende nøgensnegle i Danmark.

Biologi

Armina loveni er et rovdyr, der er specialiseret i at leve af nedgravede koraldyr, især Virgularia mirabilis. Arten opsøger aktivt sit bytte i sedimentet og æder det direkte. Den er hovedsageligt nataktiv og opholder sig om dagen nedgravet i bunden. Forsvaret omfatter både effektiv camouflage og kemisk forsvar via giftkirtler langs kappekanten.

Levested

Arten lever på blød bund, især mudder- og lerbund, hvor den ofte er helt eller delvist nedgravet. Den forekommer fra relativt lavt vand til større dybder. I Danmark er den sjælden og kendt fra Kattegat, Skagerrak og Øresund, hvor den primært findes på dybere, bløde bundtyper.

Kilde

Jørn Ari – Nøgensnegle i Danmark

Videre læsning

Sjove fakta

Navnet udtales:

[ar-mi-na lo-ve-ni]

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo