Beskrivelse

Jørn Ari, 05.04.2026

Doto millbayana er en lille til middelstor art med en lang, smal og gennemsigtig krop, ofte med spredte mørkerøde til brunrøde pigmentpletter. Ryggen bærer typisk 5–6 par kogleformede udvækster, hvor den øverste kogletuberkel er markant forlænget og afsluttes med en karakteristisk mørkerød til brunrød prik. Tydelige, bladformede og spidse pseudogæller ved basis af rygudvæksterne er et vigtigt diagnostisk kendetegn.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan især forveksles med Doto maculata og Doto coronata.

Doto maculata har ligeledes en forlænget øverste kogletuberkel, men mangler den mørke prik i spidsen, og pseudogællerne er små og utydelige.

Doto coronata har en mere ensartet form på kogletuberklerne og mangler pseudogæller.

Kombinationen af den lange øverste tuberkel med mørk spids og veludviklede pseudogæller gør Doto millbayana relativt let at identificere.

Biologi

Doto millbayana er en specialiseret hydroide-spiser og lever udelukkende af Plumularia setacea. Arten opholder sig direkte på fødeorganismen, hvor den både fouragerer og lægger æg. Ægstrengen afsættes som et hvidt, bølget eller let foldet bånd tæt ved hydroidekolonien.

Levested

Arten forekommer på hård bund i kystnære områder, hvor dens føde findes, typisk fra lavt vand ned til ca. 25–30 meters dybde. I danske farvande er arten endnu ikke verificeret, men vurderes som en potentiel, sjælden gæst, især i Nordsøen og Skagerrak.

Kilde

Jørn Ari – Nøgensnegle i Danmark

Videre læsning

Sjove fakta

Navnet udtales:

[do-to mil-ba-ja-na]

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo