Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 21-02-2023

Pelikanfod er en lille havsnegl. Skallen er langstrakt og snoet op i en top. Skalfarven er gullighvid til rødlig. Den sidste vinding på toppen kan være svagt lilla. Skalfarven i mundingen er perlemorshvid. Voksne individer har en fuglefodslignende udvækst langs mundingen, deraf artens navn. Dens øjne sidder på basis af de lange tentakler. Pelikanfod bliver 2-5 cm lang.

Forvekslingsmuligheder

Voksne individer, med deres karakteristiske udvækst ved mundingen, er umiskendelige. Unge individer, der endnu ikke har udviklet deres udvækst ved mundingen, kan forveksles med små konksnegle. 

Biologi

Pelikanfoden ligger nedgravet i mudder under vandet. Sneglen stikker sin snabel op igennem mudderet til det iltrige vand for at kunne respirere. Snablen bruges også til at finde fødeemner såsom planktonalger, dødt organisk materiale og smådyr på havbunden. Formeringen foregår om foråret. Ægkapsler lægges på sandkorn eller andre partikler i klynger af 1-3. Æggene klækkes efter et par uger, hvorefter fritsvømmende larver driver med vandstrømmene i mange uger. Larverne har svømmesejl og kan derfor bevæge sig langt væk fra deres fødested. Når larverne mister deres svømmesejl, falder de til bunden som voksne snegle. Her tilbringer de resten af deres liv.

Levested

Pelikanfod lever nedgravet på områder med blød ler- eller mudderbund. Typisk findes de, hvor havdybden er 10-40 meter, men de træffes også helt ned på 100 meters dybde.

Udbredelse

Sneglen er udbredt i Kattegat, Nordsøen og Skagerrak.

Kilde

Miljøstyrelsen

Sjove fakta

På grund af pelikanfodens solide skal, har den næsten ingen naturlige fjender.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo