Den tynde, hvide skillevæg er meget karakteristisk ift. andre sneglearter, men overfladisk kan tøffelsneglen minde om narrehuesnegl. 

Tøffelsnegle sidder oftest stablet ovenpå hinanden i kæder på 4-6 snegle, hvoraf hunner sidder nederst og hanner i toppen. Æggene deponeres i kapsler, der kan indeholde op til 250 æg, som hunnerne sidder på, indtil de klækkes. Årligt kan en hun producere op til 200.000 æg. Tøffelsneglen spredes via de frit-svømmende larver. Sneglen lever af at filtrere mikroskopisk algeplankton gennem sine gæller og kan derfor være konkurrent til andre filtrerende arter om føde, såsom østers og blåmuslinger. Tøffelsneglen producerer store mængder af fæces og pseudo-fæces, som kan ændre bundsubstratet og dermed påvirke den lokale diversitet og antallet af havplanter.

Arten sidder på forskellige substrater, såsom mindre sten, tomme muslingeskaller, levende østers og muslinger. Tøffelsneglen foretrækker beskyttede områder med sandet eller gruset bund belagt med muslingeskaller og på dybder på 0-15 meter.

Tøffelsneglen stammer oprindeligt fra østkysten af Nordamerika og er via skibsskrog, østersyngel og evt. pelagiske larver blevet introduceret til Europa. Første fund i Danmark var i 1930'erne. Sneglen findes i dag bl.a. i Vesterhavet, Limfjorden, Kattegat, Lillebælt og Odense Fjord, men er begrænset i sin udbredelse pga. den lave salinitet i Østersøen. 

Miljøstyrelsen

Tøffelsneglen er hermafrodit. Den begynder livet som han og skifter med alderen køn.