Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 22-02-2023

Tøffelsneglen er en lille hvid til rødbrun hueformet snegl med mørke streger. Skallen er hvid indeni og kan blive op til 5 cm lang. Indenfor mundingen sidder en tynd og hvid skillevæg, der dækker omkring halvdelen af skålåbningen. Der kan være stor variation i skallens højde og farve. 

Forvekslingsmuligheder

Den tynde, hvide skillevæg er meget karakteristisk ift. andre sneglearter, men overfladisk kan tøffelsneglen minde om narrehuesnegl

Biologi

Tøffelsnegle sidder oftest stablet ovenpå hinanden i kæder på 4-6 snegle, hvoraf hunner sidder nederst og hanner i toppen. Æggene deponeres i kapsler, der kan indeholde op til 250 æg, som hunnerne sidder på, indtil de klækkes. Årligt kan en hun producere op til 200.000 æg. Tøffelsneglen spredes via de frit-svømmende larver. Sneglen lever af at filtrere mikroskopisk algeplankton gennem sine gæller og kan derfor være konkurrent til andre filtrerende arter om føde, såsom østers og blåmuslinger. Tøffelsneglen producerer store mængder af fæces og pseudo-fæces, som kan ændre bundsubstratet og dermed påvirke den lokale diversitet og antallet af havplanter.

Levested

Arten sidder på forskellige substrater, såsom mindre sten, tomme muslingeskaller, levende østers og muslinger. Tøffelsneglen foretrækker beskyttede områder med sandet eller gruset bund belagt med muslingeskaller og på dybder på 0-15 meter.

Udbredelse

Tøffelsneglen stammer oprindeligt fra østkysten af Nordamerika og er via skibsskrog, østersyngel og evt. pelagiske larver blevet introduceret til Europa. Første fund i Danmark var i 1930'erne. Sneglen findes i dag bl.a. i Vesterhavet, Limfjorden, Kattegat, Lillebælt og Odense Fjord, men er begrænset i sin udbredelse pga. den lave salinitet i Østersøen. 

Kilde

Miljøstyrelsen

Sjove fakta

Tøffelsneglen er hermafrodit. Den begynder livet som han og skifter med alderen køn.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo