Stor tangsnegl er svær at kende fra andre tangsnegle, idet der kan være stor variation i, hvor højt spiret er i forhold til skalåbningen, samt variationer i skallens farve.

Tangsneglen spiser belægninger af kiselalger på især blade af ålegræs. I slutningen af sommeren kan tangsnegle forekomme mange samlet på samme levested.

Arten lever langs beskyttede og rolige kyster på lavt vand, såsom i fjorde. Den findes især på ålegræs, hvor den spiser belægninger af kiselalger på bladene.

Stor tangsnegl er udbredt fra det vestlige Norge til De Britiske Øer, ned langs Frankrigs, Spaniens og Portugals kyst, og ind i Middelhavet. I Danmark er den primært udbredt i de indre farvande.

Miljøstyrelsen

Dens latinske slægtsnavn Rissoa kommer fra Risso, der var navnet på en zoolog fra 1700-tallet, og membranacea kommer af det latinske ord membrana, der betyder tynd hud eller hinde, der hentyder til dens skallåg, der kan lukke helt for skallen.