Arten kan forveksles med andre dyndsnegle arter. Arternes skaller kan være vanskelige at adskille fra hinanden, hvorfor det kan være nødvendigt at kigge på bløddelene. 

De fleste populationer består af hunner, der formerer sig uden befrugtning. Formeringen foregår mest ved jomfrufødsel, hvor afkommet udvikler sig fra ubefrugtede æg, og hvor udviklingen foregår inde i moderskallen, hvorfra de små snegle kravler ud. En hun kan få op til 230 unger om året. Reproduktionen foregår langsommere ved højere saliniteter. Arten er mellemvært for en del parasitter, der kan være skadelige for hjemmehørende arter. Sneglen kan forekomme i store antal, i mudrede områder normalt omkring 100.000 pr kvadratmeter, og dermed påvirke det fysiske miljø og andre arter. 

Arten lever på bløde, mudrede, sandede og stenede bunde i områder med saliniteter på omkring 0-20‰. Områder nær ferskvandsudløb, i søer, damme, floder, laguner, kanaler, flodudmundinger, grøfter, vandtanke og i reservoirer. 

Ungefødende dyndsnegl er formentlig introduceret til Danmark fra New Zealand med skibe eller andet, der har været i kontakt med vand i områder, hvor sneglen lever. Såsom fugle, fisk, kæledyr og mennesker. Sneglen blev fundet i Danmark i 1915 i Randers Fjord og betegnes i dag som almindelig udbredt og naturaliseret. 

I Yellowstone National Park i USA er der rapporteret op til 750.000 individer pr kvadratmeter.