#71167 | Dyreriget / Bløddyr / Snegle / Littorinimorpha / Littorinidae / Littorina /

Ingen fotos...
Skallen hos den ungeføddende strandsnegl har en stor variation i form, farve og mønster. Skallens spir er som regel kort og afrundet. Sneglens tentakler har hver især 1-2 længdegående striber. Ungefødende strandsnegl kan blive ca. 1,5 cm høj.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med små individer af stor strandsnegl. Arterne kendes fra hinanden på retningen af tentaklernes striber. Hos ungefødende strandsnegl er striberne længdegående, og hos stor strandsnegl er de tværgående.
Biologi
Ungefødende strandsnegl er en havsnegl, der lever af alger, som den rasper med sin raspetunge. Sneglen føder levende unger, deraf artens navn. Hunnerne har et såkaldt ynglekammer, der er beskyttet under dens skal. I ynglekammeret udvikles æggene først til larver og derefter til små snegle. I sit ynglekammer kan én hun have individer i alle tre livsstadier på samme tid.
Levested
Sneglen lever på både hård og blød bund. Den findes ofte i stort antal, siddende på bolværk og havnemoler tæt ved højvandslinjen. Sneglene kan også findes i strandkanten, hvor de bl.a. sidder på sten og tang.
Udbredelse
Ungefødende strandsnegl er udbredt ved de fleste danske kyster.
Kilde
Miljøstyrelsen

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: