#71166 | Dyreriget / Bløddyr / Snegle / Littorinimorpha / Littorinidae / Littorina /

Butspiret strandsnegl har en tyk skal med et fladt spir. Skallen forekommer i mange forskellige farver og mønstre. Typisk er farven majsgul, men den findes også i rødlige, brunligt orange eller sorte farver. Ofte er skallen præget af bånd eller netmønstre, men i nogle tilfælde er den uden mærkninger.
Forvekslingsmuligheder
De brune eller netmønstrede individer af butspiret strandsnegl kan forveksles med boresneglene. De kendes fra hinanden ved formen på mundingen. Hos butspiret strandsnegl er mundingen oval, hvor den er D-formet hos boresneglene.
Biologi
Arten lever af belægninger af kiselalger, trådalger og kødet fra savtang- og blæretang. Sneglen respirerer igennem sine gæller, og den kan ikke tåle udtørring. Yngletiden er om sommeren. Hunnerne lægger deres æg i geléklumper på savtang- og blæretang. Når æggene klækker, sætter de nye snegle sig på overfladen af deres algeværter. Modsat de fleste havsnegle har butspiret strandsnegl ikke et livsstadie, der foregår i de frie vandmasser.
Levested
Sneglen foretrækker at leve på overfladen af brunalger i lavt vand.
Udbredelse
Arten er udbredt ved alle danske kyster, der har brunalgeskove.
Kilde
Miljøstyrelsen

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: