Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 19-10-2023

Kildevældsvindelsnegl har et sneglehus, der bliver ca. 1,7-1,9 mm højt og 1,1 mm bredt med 3-5 hvirvler. Sneglehuset er skinnende i farver variende fra lyst gullig til mørkt nøddebrun med små riller på tværs af snoningen. Sneglens hoved og tentakler er sorte. Skalmunden sidder til højre på skallen med 4 tydelige tænder. Skallens læbe er relativt lille og ikke forbundet med tænderne.

Forvekslingsmuligheder

Arten er svær at artsbestemme i felten, da dens skalfarve ikke er karakteristisk. Den kan forveksles med græsvindelsnegl, der i sin voksne tilstand kan ligne kildevældsvindelsneglen meget. Deres skalform afviger dog fra hinanden. Overfladen hos græsvindelsnegl er desuden mere glat end hos kildevældsvindelsneglen.

Biologi

Sneglene lever af at afgræsse den mikroflora, der lever på førnen, som er det lag af døde blade, småkviste og lign., der ligger på jordoverfladen. Vindelsnegle har kort generationstid. Sneglene lægger kun få æg, men da deres generationstid er forholdsvis kort, kan en bestand hurtigt opformere sig. Sneglene er desuden formentlig i stand til at producere afkom uden forudgående parring. Ved passende temperatur bliver ungerne voksne i løbet af 2-3 måneder. Sneglene er meget følsomme overfor variationer i fugtighed.

Levested

Kildevældsvindelsnegl lever især i kalkrige kildeområder, hvor der er konstant høj fugtighed. Det er nødvendigt, at levestederne indeholder en stabil mængde førne. Det er også vigtigt, at levestederne er lysåbne, med dominerenede vegetationen af lavtvoksende star- eller græsarter, da tuerne kan yde sneglene beskyttelse mod græsning, og da de samtidig kan være vigtige overvintringssteder for arten. Kildevældssneglens leveområder er ofte i eller ved ekstremrigkær eller lignende artsrige plantesamfund med tørvedannelse.

Udbredelse

Kildevældsvindelsnegl var i perioden 1900-1970 udbredt i Nordjylland, Nord- og Sydsjælland og på Bornholm, men omkring år 2000 blev arten ikke genfundet på mange af lokaliteterne. Dens tilbagegang er muligvis forårsaget af afvanding, eutrofiering og tilgroning. Arten er nu primært at finde i de nordlige egne af Jylland og Sjælland.

Kilde

Sjove fakta

Sneglens udbredelse er nordisk-alpin, hvorfor den også er kendt som buttet alpevindelsnegl.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo