Arten er svær at artsbestemme i felten, da dens skalfarve ikke er karakteristisk. Den kan forveksles med græsvindelsnegl, der i sin voksne tilstand kan ligne kildevældsvindelsneglen meget. Deres skalform afviger dog fra hinanden. Overfladen hos græsvindelsnegl er desuden mere glat end hos kildevældsvindelsneglen.

Sneglene lever af at afgræsse den mikroflora, der lever på førnen, som er det lag af døde blade, småkviste og lign., der ligger på jordoverfladen. Vindelsnegle har kort generationstid. Sneglene lægger kun få æg, men da deres generationstid er forholdsvis kort, kan en bestand hurtigt opformere sig. Sneglene er desuden formentlig i stand til at producere afkom uden forudgående parring. Ved passende temperatur bliver ungerne voksne i løbet af 2-3 måneder. Sneglene er meget følsomme overfor variationer i fugtighed.

Kildevældsvindelsnegl lever især i kalkrige kildeområder, hvor der er konstant høj fugtighed. Det er nødvendigt, at levestederne indeholder en stabil mængde førne. Det er også vigtigt, at levestederne er lysåbne, med dominerenede vegetationen af lavtvoksende star- eller græsarter, da tuerne kan yde sneglene beskyttelse mod græsning, og da de samtidig kan være vigtige overvintringssteder for arten. Kildevældssneglens leveområder er ofte i eller ved ekstremrigkær eller lignende artsrige plantesamfund med tørvedannelse.

Kildevældsvindelsnegl var i perioden 1900-1970 udbredt i Nordjylland, Nord- og Sydsjælland og på Bornholm, men omkring år 2000 blev arten ikke genfundet på mange af lokaliteterne. Dens tilbagegang er muligvis forårsaget af afvanding, eutrofiering og tilgroning. Arten er nu primært at finde i de nordlige egne af Jylland og Sjælland.

Cameron et al., (2003). Species accounts for snails of the genus Vertigo listed in Annex II of the Habitats Directive: V. angustior, V. genesii, V. geyeri and V. moulinsiana (Gastropoda, Pulmonata: Vertiginidae). Heldia, 5(7), 151-170

Kildevældsvindelsnegl af NOVANA - Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Miljøstyrelsen

Overvågning af vindelsnegle af Søgaard, B., Fog, K. og Holm, E. H. (2005). Teknisk anvisning til ekstentiv overvågning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, s. 10-12

Sneglens udbredelse er nordisk-alpin, hvorfor den også er kendt som buttet alpevindelsnegl.