Arten kan forveksles med solbærvindelsnegl og ru valsepuppesnegl. Solbærvindelsnegl er mindre, har en lidt anden skalform og er mere mørk, næsten sort, i levende tilstand. Ru valsepuppesnegl har ofte samme størrelse som sumpvindelsnegl, men er lysere i farven og kan have en lidt anden skalform, hvor den er bredere for neden og mangler nakkevalk.

Sneglen lever af at græsse mikroflora, der gror på plantestængler og blade. Vindelsnegle har kort generationstid. Sneglene lægger kun få æg, men da deres generationstid er forholdsvis kort, kan en bestand hurtigt opformere sig. Sneglene er desuden formentlig i stand til at producere afkom uden forudgående parring. Ved den rette temperatur bliver ungerne voksne i løbet af 2-3 måneder. Sneglene er meget følsomme overfor variationer i fugtighed.

Sumpvindelsnegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter, hvor vandstanden er lige omkring jordoverfladens niveau, og hvor der er bevoksninger af forskellige stararter (såsom stiv star og kær-star) høj sødgræs eller grenet pindsvineknop. Sneglen lever typisk på ældre eller visne blade af disse arter. Ofte findes disse bevoksninger som bunddække i ellesumpe, i kalkholdige og lysåbne moser, væld eller ved søkanter. En særlig fugtighedsgrad er nødvendig for opretholdelsen af den rette mikroflora, som sneglene spiser. Dette specielle krav til levestedet synes at være en af årsagerne til, at arten ikke er almindeligt forekommende. Derudover er det vigtigt, at der er en vis mængde sollys der rammer plantesamfundene, hvor sumpvindelsnegl lever. 

Sumpvindelsnegl findes især i den østligste del af Danmark, særligt på Sjælland og Fyn. Sneglen er en mellemeuropæisk art, hvis nordlige udbredelse afgrænses i Danmark.

Cameron et al., (2003). Species accounts for snails of the genus Vertigo listed in Annex II of the Habitats Directive: V. angustior, V. genesii, V. geyeri and V. moulinsiana (Gastropoda, Pulmonata: Vertiginidae). Heldia, 5(7), 151-170

Miljøstyrelsen

Overvågning af vindelsnegle af Søgaard, B., Fog, K. og Holm, E. H. (2005). Teknisk anvisning til ekstentiv overvågning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, s. 4-5

Sumpvindelsnegl af NOVANA - Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Sumpvindelsnegl hæfter sig ofte fast på frø fra birketræer. Hvis vinden tager fat i frøene, eller hvis frøene falder i et vandløb, kan sneglen blive spredt over stor afstande.