Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 19-10-2023

Sumpvindelsnegl har et sneglehus, der er ca. 2,2 - 2,7 mm langt og 1,5 mm bredt. Skallen er gennemsigtig og varierer fra lysebrun, rødbrun til gråbrun, lejlighedsvist med mørke bånd, og med fine striber, der næsten ikke kan ses med det blotte øje. Gamle skaller er gråbrune. Hvirvlen nærmest munden er den største, der udgør næsten 66% af skallen. Dens hoved og tentakler er sorte med en lysegrå krop. Skalmunden sidder til højre på skallen med 4 tydelige tænder. Skallens læbe er relativt stor, der ved fortykkelser af skallen er forbundet med tænderne.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med solbærvindelsnegl og ru valsepuppesnegl. Solbærvindelsnegl er mindre, har en lidt anden skalform og er mere mørk, næsten sort, i levende tilstand. Ru valsepuppesnegl har ofte samme størrelse som sumpvindelsnegl, men er lysere i farven og kan have en lidt anden skalform, hvor den er bredere for neden og mangler nakkevalk.

Biologi

Sneglen lever af at græsse mikroflora, der gror på plantestængler og blade. Vindelsnegle har kort generationstid. Sneglene lægger kun få æg, men da deres generationstid er forholdsvis kort, kan en bestand hurtigt opformere sig. Sneglene er desuden formentlig i stand til at producere afkom uden forudgående parring. Ved den rette temperatur bliver ungerne voksne i løbet af 2-3 måneder. Sneglene er meget følsomme overfor variationer i fugtighed.

Levested

Sumpvindelsnegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter, hvor vandstanden er lige omkring jordoverfladens niveau, og hvor der er bevoksninger af forskellige stararter (såsom stiv star og kær-star) høj sødgræs eller grenet pindsvineknop. Sneglen lever typisk på ældre eller visne blade af disse arter. Ofte findes disse bevoksninger som bunddække i ellesumpe, i kalkholdige og lysåbne moser, væld eller ved søkanter. En særlig fugtighedsgrad er nødvendig for opretholdelsen af den rette mikroflora, som sneglene spiser. Dette specielle krav til levestedet synes at være en af årsagerne til, at arten ikke er almindeligt forekommende. Derudover er det vigtigt, at der er en vis mængde sollys der rammer plantesamfundene, hvor sumpvindelsnegl lever. 

Udbredelse

Sumpvindelsnegl findes især i den østligste del af Danmark, særligt på Sjælland og Fyn. Sneglen er en mellemeuropæisk art, hvis nordlige udbredelse afgrænses i Danmark.

Kilde

Sjove fakta

Sumpvindelsnegl hæfter sig ofte fast på frø fra birketræer. Hvis vinden tager fat i frøene, eller hvis frøene falder i et vandløb, kan sneglen blive spredt over stor afstande.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo