Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Invasive snegle - Bestemmelsesnøgle" Miljøstyrelsen 13-08-2021

Lundsnegl er ca. 1,5-1,7 cm høj og 2,0-2,4 cm bred. Den forekommer i en mængde forskellige farver fra lys gullig til rødbrun og kan være med eller uden striber. Navlen er lukket og skalmundingen bred og skævt halvmåneformet. Mundranden er buet og tilbagebøjet samt mørk.

Forvekslingsmuligheder

Lundsnegl kan let forveksles med den lidt mindre havesnegl, som har næsten samme variation af skalfarver. Havesnegl har imidlertid en lys mundrand. Desuden kan den forveksles med busksnegl, som dog har en tydelig åben navle, og som for det meste er ensfarvet grågul eller rødlig med pletter på skallen.

Biologi

Lundsnegl æder friske planter, planterester, alger og svampe. Sneglene rasper stykker af planter og alger af underlaget med tungen. Om efteråret går lundsnegl i vinterdvale. Den graver sig ned i løv eller i jorden, trækker sig helt ind i huset og lukker skalmundingen med størknet slim og små, fine kalkstykker. Man ser derfor kun lundsnegl i april-oktober.

Levested

Lundsnegl er udbredt i byområder, men lever stort set de samme steder som havesnegl, dvs. i krat, åben skov, grønne områder, i landbrugsområder, grøftekanter og haver. Lundsneglens skal er lidt tykkere end havesneglens og kan måske af den grund bedre klare sig på tørre lokaliteter.

Udbredelse

Udbredt og almindelig i hele landet.

Kilde

Videre læsning

Snegle_12. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo