#69441 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Mosskorpioner / Cheliferidae / Mesochelifer /

Frederik Leck Fischer 6/6 - 2025
Mosskorpioner er svære at bestemme for den utrænede. Proportions-mæssigt adskiller Mesochelifer ressli sig dog fra mange af de mere robust-bygget arter, ved at have meget lange og slanke klør. Den største forvekslingsmulighed er Bogskorpionen (Chelifer cancroides) som den længe er blevet forvekslet med (M. ressli blev først beskrevet som selvstændig art i 1982). Chelifer cancroides kendes dog udelukkende fra synantrope miljøer i Danmark (indendørs i gamle huse og lign.). C. cancroides har desuden væsentligt flere små tuberkler/knopper på forkroppen, et træk som Mesochelifer ressli kun har i begrænset omfang.
Arten spinder små cirkulære/ovale reder under barken af grantræer (Observationer Danmark F. Leck Fischer) og fyrretræer (Observationer Sverige F. Leck Fischer). Rederne fores med stykker organisk materiale, spind fra deres spindekirtel i chelicerene (munddelene) og gammel afsmidt kutikula. Rederne anlægges under relativ stor spænding og ikke under helt løs bark. Dyrene finder formentlig en meget smal sprække, hvor de kun lige akkurat kan klemme sig ind.
Kendt fra Sydlollands "Saksfjed Vildmark" under barken på grantræer i et skovbryn, i relativt ung, men trods alt mere eller mindre urørt skov med blandede træarter.
Kun kendt fra "Saksfjed Vildmark" på Sydlolland. Sjælden i hele Europa med kun ganske få registreringer på gbif. I 2023 blev den fundet som ny for Skandinavien på den berømte Gotska sandö - en naturperle ud for Gotlands nordkyst. I 2025 blev den erkendt i Norge.
Arten blev fundet første gang i Danmark d. 4/6-2025 af F. Leck Fischer under en edderkoppeundersøgelse i "Saksfjed Vildmark" på Sydlolland.
10+ eksemplarer blev fundet i deres selv-spundne reder under barken på grantræer i et blandet skovbryn. Fundet kom i flere medier efter en pressemeddelse ved Ritzau.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: