Den stribede havrude kan kendes fra de fleste andre danske havruder på sin lave kropsform, samt på at brystfinnerne ikke tilnærmelsesvis når tilbage til en lodret linje gennem gattet, mens de når tæt ved eller over denne linje hos de fleste andre. Fra læbefiskene, der minder om havruder, kendes havruderne bl.a. på, at de har kløftede halefinner, mens læbefiskene har afrundede halefinner

Lever af blade fra større tangplanter og vandplanter. De større fisk tager i mindre grad også smådyr som bløddyr og krebsdyr, men mange dyr indtages formentlig tilfældigt sammen med planterne. Fiskene lever oftest i større eller mindre stimer, men kan også træffes enkeltvis. Fiskene begynder livet som hanner. Ved en størrelse på ca. 20 cm og i en alder af to år bliver hannerne kønsmodne. Ca. et år senere skifter nogle af hannerne køn og bliver til hunner. Stribede havruder yngler ikke ved Nordeuropas kyster. Kan blive op til 15 år gamle.

Lever kystnært fra strandkanten og ned til 70 meters dybde. Fiskene er mest talrige i algezonen, hvor de lever blandt tangdækkede sten og klipper eller i områder med ålegræs og havgræsser. Arten er dog ret tolerant med hensyn til valg af levested og træffes også uden for algezonen på sand- og mudderbund. Stribede havruder tåler også store udsving i saltholdigheden, og de findes bl.a. i deltaområder, hvor floder løber ud i havet.

En meget sjælden gæst i danske farvande. Her er den kun fundet tre gange og senest i 1973.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.