#58295 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr /

K. Stephensen - Danmarks fauna bind 38 1933 - (Moderniseret og med tilføjelser af Frederik Leck Fischer)
Havedderkopperne er edderkoppelignende havdyr, som består af en krop med 4-7 (sjældent 8) par lemmer. Forrest sidder en ofte stor snabel, bagerst er en ganske lille bagkrop. De mest iøjnefaldende karaktertræk er den ganske lille, tynde krop og de (oftest) lange ben. Kroppen (truncus) er oftest mere eller mindre cylindrisk, leddelt, med et
par lemmer på hvert led. Det forreste led, ”hovedsegmentet,” der ofte er forlænget, så det
danner en „hals", har forrest et udvidet „pandeparti". Hovedsegmentet, kan foruden første par gangben bære indtil 3 andre par lemmer. På rygsiden i den bagerste ende af hovedsegmentet sidder en tap bærende 4 øjne. Snabelen (proboscis), er fæstet forrest på hovedsegmentet; den kan være lang eller kort, cylindrisk eller tilspidset fortil. Bagkroppen (abdomen) er en lille tap, siddende mellem det bagerste par ben i forlængelse af kroppen.
1. Par lemmer er chelicererne. Chelicererne sidder ved foden af snabelen, men mangler hos visse slægter. De tjener at gribe og fastholde føde. Ved siden af, men under chelicererne sidder 2. Par lemmer, “palperne,” disse er besat med hår og torne (Sansebørster?). Palperne gør tjeneste på samme måde som chelicererne, men ligesom disse kan de mangle hos visse slægter. 3. Par lemmer er “æggebenene (ovigeri)”, siddende på bugsiden ved roden af 1. par gangben.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: