Bøgeløber er knyttet til ældre løvskov, især skove med skrænter og slugter. I Jylland er den især fundet i bøgeskov på mor- eller næringsfattig muldbund og på Bornholm i blandet løvskov. Arten synes at foretrække ikke for tæt skov med et varmt mikroklima og med svagt udviklet skovbundsflora. Den overvintrer i skovbunden i mørnede stubbe, stammer og store grene.

Bøgeløber er sjælden og lokal, kun fundet i Østjylland og på Bornholm. I Østjylland kendes den fra 3 områder: Vejle-egnen (bl.a. Vejle Nørreskov, Munkebjerg og Grejsdalen). - Silkeborg-Ry-egnen (bl.a. Gjessø, Thorsø, Silkeborg Sønder- og Nordskov, Ry Nørre- og Sønderskov). - Viborg-egnen (Inderø Skov ved Hald). På Bornholm er arten udbredt (bl.a. Ekkodalen, Gråmyr, Gudhjem, Døndalen, Hammershus). Bøgeløber synes at være i tilbagegang i Jylland. Fra Silkeborg-Ry-egnen foreligger således ingen registreringer af arten siden 1960. Fra Vejle-egnen, hvor arten ellers sidst var fundet i 1961, er den genfundet i 2015 (Ure Skov). Populationerne på Inderøen og på Bornholm synes at være stabile.

De væsentligste negative påvirkninger er hugst af ældre løvskovsbevoksninger, især hvor disse konverteres til nåleskov; desuden er fjernelse af dødt ved (stammer, stubbe, store grene) en alvorlig trussel. En yderligere negativ faktor er fragmentering af levestederne med isolering af populationerne til følge. Arten er på IUCN's verdensrødliste vurderet som næsten truet, NT.

Bøgeløber er udbredt i Centraleuropa, mod nord til Danmark og Skåne, mod syd til det nordvestlige Grækenland. Arten er gået tilbage mange steder i Nordvesteuropa (f.eks. i Holland, Belgien og Tyskland).