#123583 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Buprestoidea / Pragtbiller / Agrilinae / Agrilini / Agrilus /

NB: Karantæneskadegører – anmeldepligt til Landbrugsstyrelsen.
Den voksne birkepragtbille er er en smal, aflang bille på ca. 7-12 mm. Den er mørk bronze-grøn og metalskinnende. Larven er cremehvid, flad og slank med tydelige indsnøringer mellem leddene på kroppen og med et karakteristisk forstørret parti bag hovedet. Bagtil har den et par mørke, hårde udvækster. Den fuldvoksne larve bliver op til 20 mm.
Forvekslingsmuligheder
Den voksne bille kan forveksles med tjørnepragtbille og andre bronzefarvede pragtbiller. De D-formede udflyvningshuller kan forveksles med andre pragtbillers. Derfor er det vigtigt at bemærke, hvilken værtsplante man har set udflyvningshullerne på, da birkepragtbillen kun angriber birketræer.
Biologi
Birkepragtbillen træffes helt overvejende på arter af birk, i sjældne tilfælde dog på bøg. Den angriber især stressede værtsplanter, men for de mest modtagelige arter kan den også angribe sunde træer.
Pragtbillen lever det meste af sit liv som larve under barken på stamme og grene. Her gnaver den en over 1 m lang slynget gang i træets vækstlag. Herved blokeres transporten af vand og næringsstoffer i træet, som risikerer at gå ud i løbet af et par år. Larven er 1-2 år om sin udvikling, afhængigt af værtstræets tilstand, træart og temperatur. De voksne pragtbiller er vanskelige at få øje på. Derfor opdages billens tilstedeværelse ofte ved de karakteristiske, 3-5 mm store, D-formede udflyvningshuller, der opstår, når de nyklækkede biller forlader træet om foråret.
De voksne biller er kun fremme i få uger om foråret. De er særdeles gode flyvere og kan flyve op til 20 kilometer om dagen.
Levested
Pragtbillen vil forventeligt kunne træffes i skove, parker og haver og andre steder med tilstedeværelsen af såvel hjemmehørende som introducerede arter af birk.
Udbredelse
Birkepragtbillen er endnu ikke fundet i Danmark og har ikke etableret sig i Europa i skrivende stund, men der holdes øje med den, da den regnes som en potentielt problematisk skadevolder. Den er hjemmehørende i Nordamerika, hvor den er vidt udbredt i Canada og i nordlige tempererede områder af USA.
Har du mistanke om fund af denne karantæneskadegører, skal du anmelde det til Landbrugsstyrelsen her.
Du kan læse mere om karantæneskadegørere og Landbrugsstyrelsens arbejde her.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond , 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: