Arten kan, for det utrænede øje, sandsynligvis forveksles med mange af de mindre Aphodius-arter herhjemme. Dog er denne den absolut mindste. En forvekslingsmulighed kan være lille møgbille (Aphodius pusillus). Den vil dog virke mere kompakt og bred i forhold til dværgmøgbille, mens punkturen på dværgmøgbille også er grovere. Desuden er længdeforholdet mellem pronotum og dækvingerne hos dværgmøgbille mindst 1:2,5, hvor det hos lille møgbille højst er 1:2,25.

Sværhedsgraden af bestemmelsen er høj, og det vurderes, at kun makro-udstyr vil give tilstrækkeligt gode billeder til en sikker bestemmelse, i så fald de er taget lige oppefra. Kun imago kan bestemmes, primært af de dygtigste eksperter herhjemme.

Den er monofag, og er primært tilknyttet ko-, fåre- og menneskegødning, hvor larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Hannen har et fladere, mere spredt og utydeligt punkteret hoved end hunnen. Hunnen lægger æg i den tørre del af lorten. Imago ses primært fra april til juli, men overvintrer også. Den sværmer højst sandsynligt om aftenen i varmt og stille vejr (lummert), da den i undertiden er taget ved aftenketchning. Der forekommer én generation om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt der præderer på den er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.

På åben sand- og grusbund, især i ko- og fåregødning, men også under visnede plantedele. Den er sågar fundet i ræve/grævlinge-gange, og i Sydeuropa bliver den jævnligt fundet i kaningange. Arten er højst sandsynlig følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm. Dette, samt de stadigt færre fritgående husdyr i Danmark, har ført til at arten er forsvundet fra Danmark. Derudover har tilgroning og/eller manglende græsning af ellers sandede lokaliteter nok også haft en negativ indflydelse på bestanden.

Arten regnes som uddød i Danmark, og i meget af Nordeuropa. Arten er stadig kendt fra Öland i Sverige. I Danmark er den tidligere fundet i Åbenrå, Eisbøl, Bygholm (3 eks. i en ræve- eller grævlingegang), Jyske ås (i mængde i halvtør kogødning), Aalborg (i menneskegødning); Øbjerggård, Tissø og Tisvilde. Den er i alt kendt fra 8-9 lokaliteter, fordelt på 6 af de i alt 11 faunistiske distrikter i Danmark. Sidste fund er fra Lindholm, 1955, hvor arten forekom i fåregødning. Den er blandt de i alt ni arter af møgbiller, der er direkte tilknyttet biotoptypen “eksponeret sand”, og som enten er erklæret eller frygtet uddød i Danmark.

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar