Arten kan forveksles med andre honningbier, men kan genkendes på den gule farve på bagkroppens ringe. 

Den italienske honningbi er en ypperlig bestøver og honningsamler. Bierne indsamler nektar og pollen fra planter. Som honningbi lever den i sociale små samfund på mellem 50.000 og 100.000 individer, der består af en dronning, arbejderbier (hunner) og droner (hanner). Dronningen lægger æg og styrer boet. Arbejderbierne kommer fra befrugtede æg og opvarter dronningen, samt udfører alt arbejdet i boet. Dronerne kommer fra ubefrugtede æg og sørger for at befrugte dronningen. Føden er indikator for, om en hunlarve udvikler sig til en dronning eller en arbejderbi. Honningbierne spredes ved sværme med den gamle dronning. Nye dronninger sværmer også ud, men én bliver tilbage i det gamle bo. Er vinteren mild, kan den opnå en stor bestand allerede i begyndelsen af maj og agere konkurrent til hjemmehørende og vilde bier, samt andre bestøvere. På nær dronerne, er honningbierne forsynet med en brod, som de beskytter sig med mod fare. Den italienske honningbi tolerer flere klimaer, særligt med dens isolerende hårdragt, men er ikke så modstandsdygtig over for frost.

Italiensk honningbi kommer oprindeligt fra Italien. Den blev indført til Danmark i starten af 1900-tallet til at bestøve kløver. 

Den er navngivet efter det område, den oprinder fra, nemlig de Liguriske Alper.