Beskrivelse

Miljøstyrelsen & Naturhistorisk Museum Aarhus, tilrettet af Páll Vang Kjærbo d. 17-05-2023

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/insekter/hvepse/

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/insekter/almindelig-gedehams 

Almindelig gedehams er en gul og sort stribet gedehams med en størrelse på 10-19 mm. Den kan lettest identificeres på den sorte ankerformede tegning på mundskjoldet på forsiden af hovedet. Hos hannerne kan denne undertiden være helt væk eller reduceret til sorte pletter. Almindelig gedehams er, som de andre gedehamse, en social hveps, der danner kolonier med en enkelt dronning og op mod flere tusinde arbejderhvepse. Arten er aggressiv og har et meget ubehageligt stik med en relativ kraftig gift.

Forvekslingsmuligheder

Almindelig gedehams kan forveksles med de andre gedehamsarter vi har herhjemme, men ankeret på mundskjoldet er et sikkert kendetegn.

Biologi

Om foråret, når vejret bliver varmere, kommer de overvintrende dronninger frem. De skal hurtigt finde et passende sted at anlægge deres nye bo. Det er typisk i underjordiske hulrum såsom musehuller, men kan også være under lofter, i udhuse, i blomsterkrukker m.m. Boet konstrueres af en papiragtig masse, der består af halvrådne træspåner, der tygges grundigt og blandes med spyt. Dronningen bygger så celler ud af denne træmasse og lægger et enkelt æg i hver af cellerne. Når larverne klækker, fodres de med insekter, kød og anden proteinholdig føde. Disse larver bliver så til arbejderhvepse, som alle sammen er hunner. Deres opgave er at hjælpe med yngelpleje og at forsvare og udbygge boet, der med tiden kan blive 30-60 cm bredt. Mens larverne fodres med kød, lever de voksne kun af nektar, pollen og anden sød føde. Dronningen producerer arbejderhvepse i løbet af foråret og sommeren, men i sensommeren produceres der i stedet nye dronninger og hanner, og kolonien dør. Efter at de nye hanner og dronninger har parret sig, er det kun de befrugtede dronninger, der overvintrer til næste forår. 

Levested

Arten findes overalt i skov, krat og ved bebyggelse.

Udbredelse

Arten er almindelig og udbredt i hele landet.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo