Arten kan typisk skelnes fra andre snyltehvepse på dens farvetegninger og dens meget lange læggebrod.

Om foråret klækker hannerne og begynder at lede efter hunner, der klækker senere på sæsonen. Efter parringen begynder hunnen at lede efter døde og sårede træstammer af fyr og gran i jagten på træhvepselarver. På træstammerne begynder hun at lugte sig frem til de svampe, som befinder sig omkring træhvepselarverne. Disse svampe er nogle, der er blevet podet af træhvepsehunnens læggebrod, da hun i sin tid lagde æg i træet. Disse svampe hjælper med at nedbryde træet, så træhvepselarven kan spise det.

Når sabelhvepsehunnen har fundet en træstamme med en træhvepselarve i, stikker hun sin lange læggebrod ind i træet. Dette kan tage flere timer, og i mellemtiden er hun et meget sårbart bytte for f.eks. fugle, fordi hun ikke kan flygte under seancen. Når hun endelig har fundet træhvepselarvens gang, lægger hun et enkelt æg. Når sabelhvepselarven klækker, lammer den træhvepselaven og spiser den levende. Næste forår er sabelhvepselarven fuldt udvokset og begynder at gnave sig ud til træets overflade. Herefter forpupper den sig og kommer ud af træet som en voksen sabelhveps.

Arten findes overalt, hvor der er nåleskov.

Arten er udbredt i hele landet.

Naturhistorisk Museum, Aarhus (Naturlex)