#108885 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Spytteedderkopper / Spytteedderkopslægten /

Kropslængde han: 3–5 mm, hun: 4–6 mm. Svagt behåret, edderkop med lange, tynde ben. Forkrop høj og hvælvet med plads til store kirtler som producerer gift og en limsubstans som spyttes ud fra de fusionerede kæber. Kirtlerne er meget store og forkroppen er derfor ofte større end bagkroppen. Seks øjne i tre adskilte par. Ben med mørke ringtegninger. Tarsus med tre kløer, den midterste uparrede er svagt udviklet. Hannens bulbe er rørformet proximalt, pludseligt afsmalmende til en trådformed spids (embolus).
Forvekslingsmuligheder
Kendes fra de to andre arter af spytteedderkopper som er fundet i Danmark på den karakteristiske, tilnærmelsesvis hjerteformede tegning på forkroppen.
Biologi
Arten er kendt for sin unikke jagtteknik: den sprøjter en klæbrig silkeblanding blandet med gift ud gennem munddelene i et zigzag-mønster for at fastholde byttet. Dette sker på få millisekunder. Den jagter primært om natten og skjuler sig om dagen i revner og lignende små gemmesteder. Hunnerne bærer ægsækken i deres kæber under forkroppen, indtil ungerne klækkes.
Levested
I Danmark findes arten udelukkende indendørs, ofte i kældre, lofter og på badeværelser, især i ældre bygninger. I Sydeuropa træffes arten også udendørs.
Udbredelse
Arten findes i bygninger i hele landet og synes at være mere almindelig i større byers gamle bykvarterer. Den er hovedsageligt subtropisk udbredt, men klarer sig fint indendørs i opvarmede huse, hvor klimaet er koldere. Globalt findes den i store dele af Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika og Australien, ofte spredt gennem menneskelig transport.
Sjove fakta
Spytteedderkoppen kan ramme sit bytte på op til 10–15 mm afstand med klæbrigt spyt i et præcist mønster. Den kan skyde sit spyt så hurtigt, at bevægelsen først for nylig er blevet filmet i slowmotion. Spytteedderkopper er unikke ved at de bruger både silketråde og gift til at fange bytte uden først at spinde et net.
De vandrende hanner bliver tit ofre for mejeredderkopperne, og i et hus med begge arter, vil man kunne finde de udsugede lig af disse hanner på vægge og lign. steder. Dette kan være en god indikator for arten, fordi de ellers har en kryptisk tilværelse og sjældent ses.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: