Kendes fra de to andre arter af spytteedderkopper som er fundet i Danmark på den karakteristiske, tilnærmelsesvis hjerteformede tegning på forkroppen.

Arten er kendt for sin unikke jagtteknik: den sprøjter en klæbrig silkeblanding blandet med gift ud gennem munddelene i et zigzag-mønster for at fastholde byttet. Dette sker på få millisekunder. Den jagter primært om natten og skjuler sig om dagen i revner og lignende små gemmesteder. Hunnerne bærer ægsækken i deres kæber under forkroppen, indtil ungerne klækkes.

I Danmark findes arten udelukkende indendørs, ofte i kældre, lofter og på badeværelser, især i ældre bygninger. I Sydeuropa træffes arten også udendørs.

Arten findes i bygninger i hele landet og synes at være mere almindelig i større byers gamle bykvarterer. Den er hovedsageligt subtropisk udbredt, men klarer sig fint indendørs i opvarmede huse, hvor klimaet er koldere. Globalt findes den i store dele af Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika og Australien, ofte spredt gennem menneskelig transport.

Spytteedderkoppen kan ramme sit bytte på op til 10–15 mm afstand med klæbrigt spyt i et præcist mønster. Den kan skyde sit spyt så hurtigt, at bevægelsen først for nylig er blevet filmet i slowmotion. Spytteedderkopper er unikke ved at de bruger både silketråde og gift til at fange bytte uden først at spinde et net.

De vandrende hanner bliver tit ofre for mejeredderkopperne, og i et hus med begge arter, vil man kunne finde de udsugede lig af disse hanner på vægge og lign. steder. Dette kan være en god indikator for arten, fordi de ellers har en kryptisk tilværelse og sjældent ses.