#108614 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Dværg-seksøjespindere / Heteroonops /

Kropslængde han 1,6 mm, hun 1,8 mm. Seks relativt store øjne i kompakt gruppe.
Forvekslingsmuligheder
Ligner rød vægjæger (Oonops domesticus Dalmas, 1916) men mangler dennes parrede torne på tibia og metatarsi I & II. Heteroonops spinimanus adskiller sig fra familiens to øvrige arter i Danmark ved at disse begge har en karakteristisk rygplade (scutum).
Levested
I visne blade og bladstængler oppe i vegetationen, f .eks i tæt, vissent løv samlet mellem tætte lianer.
Udbredelse
Udelukkende i tropiske væksthuse. Indtil videre kun kendt fra Randers og Aalborg men kan være overset andre steder, da den er fåtallig på levestederne. Artens naturlige udbredelse formodes at være det circum-Karibiske område men er nu pantropisk udbredt og med mange fund fra væksthuse i lande udenfor troperne.
Sjove fakta
Hanner bliver kun meget sjældent fundet og det formodes, at nogle populationer er partenogenetiske.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: