Der er som udgangspunkt ingen andre forvekslingsmuligheder. Den generelle kropsform, som man ser den hos de andre danske løbekrabbeedderkopper er bevaret, men aftegningerne er unikke. Selv ikke dens slægtning Rhysodromus histrio ligner den. Det er en edderkop man med god vilje kan bestemme uden genitalier.

Arten findes kun i sandfarende klitter, hvor den løber rundt på sandet og jæger aktivt (uden spind) små insekter mellem græsplanten sand-hjælme (Ammophila arenaria). 

På samme plante, ved basis, lægger arten sine æg (omkring 30) i Juni måde. Æggene lægges løst  i særlige kamre af spind som dækkes med sand, hvorved de går i et med omgivelserne. Når sand omkring stænglens basis blæser væk, kan disse "sandreder" dog ofte side svævende tilbage på stænglen. De voksne bliver kønsmodne relativt tidligt på sæsonen. Voksne hanner og hunner kan ses allerede fra start April, og hannerne forsvinder meget hurtigt igen, og ses stort set aldrig, da de fleste observatører først begynder at registrere fra omkring midt-april. Voksne hunner kan ses frem til stat Juni og begynder så drastisk at aftage i antal.

Arten bevæger sig fladt langs klitsandet, formentlig en tilpasning til ikke at blive blæst bort af vinden.

Eiml Nielsen skriver i “De danske edderkoppers biologi” fra 1928, at han har observeret ungdyr dække sig til med sand for camouflage i Oktober, men at voksne dyr aldrig gør dette.

Arten findes kun i sandfygende klitter som regel i forbindelse med græsplanten sand-hjælme (Ammophila arenaria). I ens søgen efter arten, har folk en tendens til at lede på den side af klitten, hvor der er læ - her vil man sjældent finde arten, da Rhysodromus fallax foretrækker den mest barske side af klitten, hvor det blæser allermest, her virker deres camouflage som blæsende sand nemlig bedst.

Arten er ualmindelig og har en pletvis spredning langs de danske kyster, men er formentlig også noget underregistreret grundet dens gode camouflage der gør den svær at finde, selv for erfarne araknologer. Den er meget sjælden i mange europæiske lande grundet manglen på hav-klitter. Det er ikke utænkeligt at Danmark har en af verdens største bestande.

• Selv når man kender artens levested, så er arten stadig tæt på usynlig på sandet. Når man er på jagt efter dem, tager det tid for øjet at vende sig til deres bevægelser, der ved første øjekast bare ligner fyende sand.
• Arten har endnu ikke et dansk navn. F. Leck Fischer har foreslået “Sandløbeedderkop.”
• Arten blev genopdaget på Møn, ved Ulvshale, i 2022 efter næsten 100 års fravær (Emil Nielsens fund fra 1925).

Hvad betyder det taksonomiske navn?

• “Fallax” (latin) betyder bedragende/vildfarende mm. - ordet kan også anes i det engelske ord fallacious med samme betydning. Et ord der giver god mening taget artens sandcamouflage i betragtning. "Dromus" kommer af det græske dromos for "løbe", da disse edderkopper løber rundt ustandseligt. “Rhyso” kommer af det græske rhysis "levering", arten plejede at være i en anden slægt (Philodromus), det tog over 100 år for arten at få sin egen slægt. Og forfatteren til den nye slægt mente at ventetiden skulle afspejles i det nye navn.