Dysdera erythrina har mange forvekslingsmuligheder i samme slægt i Sydeuropa, men i Danmark er der kun en anden art i slægten - nemlig Dysdera crocata.

Arten kan forveksles med den ekstremt lignende art Dysdera crocata, der også er ret ualmindelig i Danmark. D. crocata's forkrop/rygskjold er bredt og i en meget kraftig rød farve, hvor D. erythrinas forkrop/rygksjold er smallere, og som regel ret mørkt/brunlig. Voksne hunner af D. crocata har som udgangspunkt 2 pigge på 4. bens lår/femur, disse pigge mangler voksne hunner af D. erythrina. Nogle eksemplarer af D. crocata kan dog mangle piggene på femur, eller kun have 1 pig. Nogle er klækket uden pigge, andre kan have tabt dem i løbet af livet, i så fald vil deres hæftepunkt (socket) stadig være synlig. Grundet undtagelser med spines på 4. lår, er farven, og bredden på rygskjoldet også vigtige karakterer der kan være med til at understøtte ens formodning. Det kan være en god ide at fotografere eller samle flere eksemplarer på en lokalitet, hvis muligheden er der.

For komplet sammenligning af forskelle henvises til denne guide.

D. erythrina er mere varmekrævende end D. crocata, og findes generelt mere tørre steder. Men selv i de overordnet set tørre habitatet som industri-kvarterer og ruderater kan D. crocata også finde egnede skjulesteder.

Den nemmeste måde at bestemme arten er ved at finde en voksen han og anskue palpen. Dens form er væsentlig anderledes end D. crocatas

---

En anden forvekslingsmulighed i Danmark er den rubinrøde seksøjespinder Harpactea rubicunda. Den har dog væsentligt mindre kæber end D. crocata. H. rubicundas røde farve på forkroppen mørkner også mod forenden, og er nærmest sort i øjenregionen, hvor den røde farve hos D. crocata er mere jævn.

Ved at sammenligne billeder af de to arter burde den være nem at udelukke.

Der er også relativt sent i H. rubicundas udvikling at den røde farve kommer til syne. I de tidlige juvenile stadier er arten som regel mere bleg eller karamel-farvet. Hos D. crocata og D. erythrina er de juvenile meget orange-røde allerede fra 1. hudskifte.

Jager bænkebidere, ved Rødbyhavn er det den fladnæsede kuglebænkebidder som er på menuen.

Opholder sig i små “soveposer” af spind eller større spundne celler, hvor der er nok plads til at kunne rykke rundt.

I udlandet er arten noteret fra heder, græsland, vingårde, haver, under sten, under bark, i førne og i huler. Det skal dog understreges at disse noter om levestedet tager udgangspunkt i lande med en højere gennemsnitstemperatur end i Skandinavien, og derfor skal man ikke regne med at finde den i sådanne habitater i Danmark på nuværende tidspunkt. 

Kun de varmeste områder i Danmark, så som jernbane-terræner med gloende jernbanesveller og industriområder vurderes til at være varme nok til at arten kan trives. Det er muligt at den vil sprede sig til mere naturlige omgivelser med en øget gennemsnitstemperaturer som følge af de menneskeskabte klimaforandringer.

I Danmark er arten kun kendt fra Rødbyhavns nedlagte baneterræn på Sydlolland., hvor den formentlig er bragt til via mennesker, enten ved transport af materiel til konstruktionen af femern-forbindelsen, med mennesker og deres baggage via. Rødby færgen, eller også har arten vandret/og eller fået lift, via. jernbanenettet.

Den naturlige udbredelse dækker Vesteuropa, England, Skotland, Irland, Sydvest Europa og central Europa. Arten spreder sig disse år med varmere temperaturer. Den dukkede op i Sverige for første gang i 2018.

https://araneae.nmbe.ch/data/367/Dysdera_erythrina 

Arten blev erkendt første gang i Danmark af F. Leck Fischer på Rødbyhavns berømte nedlagte baneterræn d. 13/5-2025. Arten blev fundet i udkanten af et beton-dæksel til en brønd, som stod i bagende sol. I selve brønden var der Krytonesticus eremita (En anden berømt Rødby art). Det mørke habitus fangede F. Leck Fischers interesse og ved nærmere undersøgelse blev den nye art endeligt erkendt.

Et fund fra 14/5-2024 af søsterarten Dysdera crocata gjort af J. Pedersen på samme lokalitet, viste sig ved et genbesøg af dyret i 2026 også at være en voksen hun af D. erythrina. Arten har altså været i Danmark i hvert fald siden 2024.

I maj 2026 samlede F. Leck Fischer en han fra Rødbyhavn baneterræn. Hannerne i Dysderidae-familien er væsentligt nemmere at bestemme end hunnerne, så hvis der herskede nogen tvivl om artens tilstedeværelse i Danmark, peger hans palpe entydigt på at det rigtigt nok er D. erythrina ved Rødbyhavn.