#108591 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Seksøjespindere / Dysdera /

Dysdera crocata er en verdensberømt, karakteristisk edderkop og en af kun 4 repræsentanter i edderkoppefamilien ”Seksøjespindere” (Dysderidae) i Danmark. Som familienavnet antyder er D. crocata en af de få arter edderkopper i Danmark, der afviger fra normalen med 8 øjne, og i stedet kun har 6 tætsidende øjne forest på forkroppen. Det er en forholdsvis stor edderkop, der har en karakteristisk dyb rød forkrop (det latinske crocata kan oversættes "safran-farvet"), og en aflang og bleg bagkrop der kan minde om en aflang og mæt flåt. Forkroppen er nøgen, og bagkroppen er kun dækket af meget små, nærmest usynlige hår. Bagkroppens blege udseende og svage behåring, gør at D. crocatas dorsalt-liggende blodkarsystem er ekstra tydeligt. Det mest iøjenfaldende ved D. crocata er artens gigantiske og meget fleksible chelicerer (kæber), der giver arten et "drabeligt" udseende.
Gennemsnitlig kropslængde han: 9-10 mm
Gennemsnitlig kropslængde hun: 11-15 mm
Forvekslingsmuligheder
Dysdera crocata har mange forvekslingsmuligheder i samme slægt i Sydeuropa, men i Danmark er der kun en anden art i slægten - nemlig Dysdera erythrina.
D. crocata's forkrop/rygskjold er bredt og i en meget kraftig rød farve, hvor D. erythrinas forkrop/rygksjold er smallere, og som regel ret mørkt/brunlig. Voksne hunner af D. crocata har som udgangspunkt 2 pigge på 4. bens lår/femur, disse pigge mangler voksne hunner af D. erythrina mangler. Nogle eksemplarer af D. crocata kan dog mangle piggene på femur, eller kun have 1 pig. Nogle er klækket uden pigge, andre kan have tabt dem i løbet af livet, i så fald vil deres hæftepunkt (socket) stadig være synlig. Grundet undtagelser med spines på 4. lår, er farven, og bredden på rygskjoldet også vigtige karakterer der kan være med til at understøtte ens formodning. Det kan være en god ide at fotografere eller samle flere eksemplarer på en lokalitet, hvis muligheden er der.
D. erythrina er mere varmekrævende end D. crocata, og findes generelt mere tørre steder. Men selv i de overordnet set tørre habitatet som industri-kvarterer og ruderater kan D. crocata også finde egnede skjulesteder. Den nemmeste måde at bestemme arten er ved at finde en voksen han og anskue formen på palpen, der har en artsspecific udformning.
---
En anden forvekslingsmulighed i Danmark er den rubinrøde seksøjespinder Harpactea rubicunda. Den har dog væsentligt mindre kæber end D. crocata. H. rubicunda's røde farve på forkroppen mørkner også mod forenden, og er nærmest sort i øjenregionen, hvor den røde farve hos D. crocata er mere jævn.
Ved at sammenligne billeder af de to arter burde den være nem at udelukke.
Der er også relativt sent i H. rubicunda's udvikling at den røde farve kommer til syne. I de tidlige juvenile stadier er arten som regel mere bleg eller karamel-farvet. Hos D. crocata og D. erythrina er de juvenile meget orange-røde allerede fra 1. hudskifte.
Arten D. crocata har før i tiden været anset som en ret varmekrævende art, men den ses i stigende omfang i almindelige haver og byvegetation under fliser og træstammer, og er muligvis en lille smule mere fugtkrævende og kuldetolerant end H. rubicunda der primært findes nær varme ruderater under sten og lign. Nyere fund af H. rubicunda i dyb bladførne på Vester Kirkegård, kan dog tyde på art arten er ved at blive naturaliseret, og kan sprede sig fra jernbaneterrænerne længere ind i landet end hidtil troet.
Biologi
I england kendes Dysdera crocata under navnet “woodlouse spider” - direkte oversat: Bænkebidder-edderkop. Det er der en særlig grund til. Bænkebidere er som udgangspunkt ikke det mest eftertragtede bytte for mange edderkopper, men D. crocata er med sine store kæber mere veludrustet til at håndtere bænkebidere end nogen anden dansk edderkop, og jæger bænkebidere aktivt. Dette har ført til den udbredte myte om at artens kæber bruges til at gennemtrænge rygpansret på en bænkebider, men det kan de altså ikke. De bruges, som en slags ”holde-tang” der kan gribe rundt om en bænkebider i hele dens bredde. Arten holder på bænkebideren med den ene kæbe, og så glides den anden kæbe ind i den bløde underside på bænkebideren langs siden. Den bløde underside af bænkebideren spiddes, der sprøjtes gift og fordøjelsesenzymer ind i såret, og D. crocata drikker herefter den fordøjede bænkebidders indre. D. crocata kan styre sine kæber uafhængigt af hinanden, sådan at det kun er den kæbe, der er inde i bænkebiderens underside, som udskiller gift.
Observationer gjort af medlemmer fra “British Spider Identification Group” har vist at juvenile kan sætte kæberne ind imellem rygpladerne på en bænkebider. De voksnes kæber er for store til dette. De juvenile kan nedlægge fuldvoksne bænkebidere, og trækker dem ned i et retræte dækket af et tag af spind. De udgraver under taget og sætter jord og anden organisk materiale fast i loftet som camouflage. Selvom at man ofte vil se Dysdera crocata være i gang med at nedlægge en bænkebider, er de ikke kredsne. De spiser også biller, sølvfisk, tusindben, ørentviste mm. Det engelske navn er derfor lettere misvisende. Om dagen sidder arten i små ”soveposer” som de konstruerer med deres spind. Ellers er spindet kun til for sikringstråd, og til produktionen af deres ægsæk.
Kønnene skulle sige at være ret aggressive imod hinanden, og en parring er med livet som indsats for hannen. Hunnen passer som så mange andre edderkoppe-mødre på æggene, og vogter over dem inde i ægsækken.
Levested
Dysdera crocata trives godt i menneske-forstyrrede miljøer. I udlandet findes arten ofte i haver, under fliser og lign. Ja i England er det faktisk en af de mest almindelige haveedderkopper som folk støder på.
Udbredelse
Arten har en verdensomspændende udbredelse (se https://www.gbif.org/species/2139331), der er blev hjulpet på vej af international handel og transport af varer på tværs af landegrænser, hvor arten har været blind passager.
I værket “De danske edderkoppers biologi” fra 1928 omtales fundet af et enkelt individ af D. crocata i et hus i København, men finderen nævner selv, at det formentligt er et enkeltstående indført individ. Dette individ findes formentlig ikke længere i statens naturhistoriske samling (det er ihvertfald ikke indtastet på Danmarks-edderkopper.dk), og derfor er fundet fortsat tvivlsomt.
De første moderne og validerede fund I Danmark blev først gjort for nyligt.
I oktober 2026 blev et indsamlet eksemplar fra et bageri i KBH fra marts 1939 fundet i NHMDs ubestemte samling.
Fundhistorie af Dysdera crocata:
I Aalborg i april - 2013 (Naturbasen)
På Christians Ø - maj 2016 (Naturbasen) - Flere fund fra øen siden
Nykøbing falster - september 2018 (www.danmarks-edderkopper.dk)
i Dragør - Juli 2020 (iNaturalist.org)
Nykøbing Sjælland - april 2021 (iNaturalist.org)
Christianshavn/Kastrup/Tårnby/Amager - april/maj 2021 (iNaturalist.org)
Als - Juni (arter.dk)
Som det fremgår af oversigten er D. crocata fundet spredt flere forskellige steder med lange afstande imellem sig. Der er formentlig tale om mange separate introduktioner med varer fra udlandet (potteplanter mm.) De første reelle dokumenterede bestande ser ud til at have været på Lolland og Falster, hvor der har været en række konsekvente fund (Naturbasen). I 2021 er arten blevet fundet en række steder i Københavns-området og er formentlig blevet ret almindelig her på kort tid. Arten formodes at sprede sig yderligere og blive en af landets mest almindelig haveedderkopper indenfor kort tid.
Sjove fakta
Når arten skifter ham bliver den helt hvid, for senere at generhverve den rødlige farve.
F. Leck Fischer har foreslået det danske navn: Djævleedderkop

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond , 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: