Kan forveksles med andre Neon-arter og mørke subadulte hanner af Euophrys frontalis. I Danmark kendes kun to Neon-arter, Neon reticulatus og Neon valentulus, de to adskilles let ved at den meget sjældne Neon valentulus (kun fire kendte bestande på Kalvebod Fælled, i Malmmosen ved Holte, i Lyngby Åmosen og i Holmegaards Mose) yderste fodled på første par ben er sort i sin første halvdel. Fodleddet er derimod helt ensfarvet hos Neon reticulatus. Dette gør sig gældende for begge køn.

*Bemærk at overgangen mellem anden og første fodled kan være svær at anskue for den utrænede på sådan et lille dyr, så hver ekstra grundig!*

Lever formentlig af springhaler i mos, græstuer og lign. Tæt og lav vegetation. 

Arten er fugtkrævende, og deres skal være næringsfattigt (tørvemoser + fattigkær + gammel sandet kysstrækning).

• Den første erkendte bestand ved den gamle kyststrækning af Kalvebod Fælled findes primært, og i stort antal i den meget almindelige generalist mos: Hulbladet fedtmos (Pseudoscleropodium purum), voksende på den sandede jord mellem græsser. Den almindelige, Neon reticulatus findes aldrig de samme steder på lokaliteten.

• Den anden kendte bestand i Holmegaards mose, findes i fugtige visne græsser, og star-tuer og lign. Et habitat der passer bedre med det der bliver beskrevet for arten i Sverige og andre steder.

• Ved den tredje kendte bestand i Malmmosen ved Holte, findes den i tuer af tørvemos (fundet er gjort i en kold marts) på en hængesæk beliggende i et fattigkær. I de samme tuer var der også søsterarten Neon reticulatus - men det er muligt at de opholder sig forskellige steder i/på tuerne.

• Ved den fjerde kendte bestand i Lyngby Åmosen er arten fundet under lignende forhold til i Malmmosen - inde i en klump tørvemos. På lokaliteten var der også Neon reticulatus.

Af fællesnævnere for de forskellige levesteder kan nævnes, at der er næringsfattigt, lysåbent, konstant fugt, og mange kroge at gemme sig i.

Dyrene observeret i Holmegaards mose, virker generelt større end dem fundet på Kalvebod Fælled.

Arten kendes fra Kalvebod Fællede (KBH)s østlige del, i et område med væsentligt anderledes vegetation end resten af Fælleden. Overlapper man historiske kort med nuværende satellitbilleder, viser det sig at fundet er gjort nøjagtig der hvor Amagers gamle kyststrækning plejede at være, inden inddæmningen af Kalvebod Fælled under anden verdenskrig. Fundstedet er altså et smalt bælte af tidligere, gammel kystnatur, der stadig i dag bærer præg af det i en besynderlige artssammensætning af krævende arter - Neon valentulus, Xysticus erraticus, Haplodrassus umbratilis og Cyclosa occulata m.fl.

N. valentulus er i 2025 også fundet i Holmegaards mose, og i 2026 i Malmmosen ved Holte og i Lyngby Åmosen.

Arten må anses som truet da ihvertfald 3 af lokaliteterne er truet af tilgroning som følge af næringstilførsel fra eksterne kilder. På Kalvebod er truslen mest i form af bilos, men også hundelorte fra folk der lufter deres hun på stien langs den gamle kysstrækning. Holmegaards mose har længe været påvirket af næringstilførsel fra omkringliggende landbrug ligeledes er Lyngby Åmosen ved at gro til i Birk. Malmmosen har været ret forstyrret i fortiden, men ligger nu ret isoleret og er svært tilgængelig, da den er omkranset af dybe vandkanaler, der skal krydses for at komme ud til hængesækken.

Se det originale fund på INaturalist her.

Arten blev fundet første gang i Danmark i den østlige del af Kalvebod Fælled af Frederik Leck Fischer på en felttur målrettet edderkopper i start maj 2023. Det indsamlede eksemplar blev dog først undersøgt under lup i sommeren 2024. Senere viste det sig at F. Leck Fischer også har fotograferet den på lokaliteten i 2021. Dengang med troen om at det var slægtningen Neon reticulatus.

I maj 2025, blev en anden bestand lokaliseret, under en ekspedition til Holmegaards mose, planlagt af Entomologisk Forening.

Og i marts 2026 blev der under en tur målrettet Arctoca alpigena, fundet en bestand i Malmmosen ved Holte.