Holder forreste par ben op i luften og vibrerer dem op og ned, sådan at det nærmest ligner antenner. Det er muligvis myre-mimicry.

Ret svær at finde. Lever varme soleksponerede steder, som regel i nærringsfattige miljøer. Disse kan spænde fra sandede heder til de øverste lag tørvemos i fugtige tørvemoser. Findes nemmest ved brug af en omdannet løvstøvsuger, der kan støvsuge dem fra den lave vegetation.

Ualmindelig i Danmark og helt sikkert en god indikator-art på natur af en særlig kvalitet. Dog også underregistreret grundet dens lille størrelse og ophold i den laveste vegetation.

Arten blev først formelt beskrevet i 2001, og dermed en af de nyeste beskrevne arter vi har i Danmark. Indtil da troede man at det var arten Sibianor aurocinctus som udgjorde de danske fund. Alle undersøgte fund har dog vist sig at være Sibianor larae, og derfor er S. aurocintus taget af den danske artsliste. Gamle fund i museumsamlinger bør dog eftertjekkes for helt at kunne udelukke S. aurocintus.