Selvom at arten har et karakteristisk bagkropsmønster, er den stadig svær at finde i blandt de mange Metellina, der sidder i deres spind i samme habitat. Ihvertfald ved den eneste kendte vilde bestand på Lolland. 

95% af edderkopperne i spind vil være Metellina'er hvor de sidste 5% så er Zilla. Metellinaer har dog væsentligt længere ben, og generelt en slankere bygning, men grundet deres almindelighed ignorerer man dem som regel, og der kan konsekvensen være at Zilla ryger med under den kam.

Bestanden ved Saksfjed spinder hjulspind på buske og unge træer i en ellesumpskov/krat, med meget brombær. Striber af lys rammer skovbunden i skoven.

Hjulspindet er i mave- til brysthøjde. Mellem visne grene og lign. Uden løv. Dette gør den vanskelig at ketsjet og banke, da ketsjningen foregår lavt, og bankningen som regel gøres på buske og træer med rigelig løv.

Den eneste vilde bestand der kendes fra Danmark er i en ellesumpskov i "Saksfjed Vildmark" på Sydlolland. Bestanden ved Sydlolland flugter stort set 1:1 med artens naturlige, nordlige udbredelsesgrænse og det antages at arten er migreret til Lolland på egen hånd, da den findes lige syd for grænsen. Med stigende temperaturer som følge af menneskeskabte klimaforandringer, vil denne grænse formentlig forskydes yderligere nordpå.

En enkelt han er desuden blevet indsamlet fra Bornholm i Ekkodalen.

Arten er desuden fundet indslæbt i et plantecenter ved Tilst i Aarhus, hvor den yngler i en Thujahæk.

Arten blev først erkendt i Danmark som indslæbt i 2022, af J. Lissner da han fandt den i et plantecenter ved Tilst i Aarhus, hvor arten var talrig i en thujahæk.

F. Leck Fischer erkendte d. 29/5 - 2025 den første vilde bestand ved "Saksfjed Vildmark" på Sydlolland, hvor 5 hunner blev fundet i deres spind i skulderhøjde i en ellesump-skov.

Siden er et fund af en enkelt han fra Ekkodalen, også fra maj 2025 blevet rapporteret fra indsamlet materiale af J. Lissner.