#108379 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Krabbeedderkopper / Bassaniodes /

"Den robuste basse"/ stenkrabbeedderkoppen Bassaniodes robustus (tidligere Xysticus robustus ) er en stor, mørk og tudse-lignende krabbeedderkop og den nordligste repræsentant i slægten Bassaniodes. Den er blandt Danmarks mest kryptiske, og mest varmekrævende edderkopper.
Gennemsnitlig kropsstørrelse han: 5-6.9 mm
Gennemsnitlig kropsstørrelse hun: 7-12 mm
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med andre krabbeedderkopper, særligt Xysticus-arterne, men også nogle af de jordlevende Ozyptilaer (disse er dog betydeligt mindre end Bassaniodes). Bassaniodes har unikke bagkropsmarkeringer, og er muskuløs og robust. Den fremstår mere kortbenet end Xysticus.
Bassaniodes har særlige "clavate" hår på kroppen - Det vil sige kølleformede, der udvider sig mod spidsen. Disse er til stede i alle alderstrin og findes ikke hos Xysticus. Juvenile er mørke og karakteristiske fra andre danske krabbeedderkopper. De juvenile er den nemmeste måde at påvise artens tilstedeværelse på en lokalitet, da de kan støvsuges fra deres skjulesteder med en omdannet løvstøvsuger.
Biologi
Arten opholder sig ofte i udkanten af sten, i sprækker i jorden, eller under de helt jordnære roset-blade af visse lave urter. Det er meget sjældent at arten findes direkte under sten.
Arten lever af andre jordlevende smådyr, de juvenile er observeret spise små snudebiller, der er omtrent deres egen størrelse (Ceutorhynchus- Apion- størrelser)(observationer ved Glatved F. Leck Fischer). Ældre dyr kan nedlægge store biller, men tager også gerne flyvende insekter som bananfluer og honningbier, når fodret i fangenskab (observationer F. Leck Fischer). Alle aldersklasser ser ud til at kunne bide direkte igennem billepanser uden problemer.
På Glatved Strand har F. Leck Fischer observeret arten vandre om aftenen i slut april. En voksen hun og en subadult han samt et par juvenile var i tydelig bevægelse. F. Leck Fischer antager forsigtigt, at det er om natten/aftenen at arten rykker sig mellem jagtmarker, men at arten endnu ikke kan defineres som et udpræget natdyr. Lignende vandringer er observeret hos andre krabbeedderkopper.
Artens fænologi i Danmark er ikke helt tydelig. Der er fundet en voksen han i September på Høvblege af J. Pedersen, og igen i Maj af Hjalte Kjærby, og en voksen han ved Glatved Strand af L. Bruun i Maj. Helt nyudklækkede juvenile er fundet i både September, Marts og April. Mange juvenile 15+ er fundet ved Glatved Strand i slut April 2025, og i 2026 er en voksen hun og to subadulte hanner fundet i slut april.
Fundene ved Glatved antyder at arten primært overvintrer som æg/unger, formentlig inde i ægsækken. Og at de voksne er fremme senere på sommeren end Xysticus-arterne, der primært overvintrer som subadulte.
Langt størstedelen af europæiske registreringer på iNaturalist af voksne er fra juni og juli.
Levested
Arten lever nede langs jorden, på meget varmt og soleksponeret terræn på lokaliteter med lang kontinuitet, der ikke har været dyrket. Alle danske lokaliteter er varme kalkoverdrev. Dens krav til levestedet sætter store begrænsninger for artens udbredelse, og dens evne til at kolonisere nye områder. Arten er dermed potentielt en af Danmarks mest sårbare arter af edderkopper.
Udbredelse
Emil Sørensen (1904) skriver "Kun to Stykker ere tagne her i Landet, paa Møen; det ene af Cand. Ludvig Lund, det andet ved Høvbleg af Dr. C. Jørgensen."
Bestanden ved Høvblege har bestået til dagen i dag takket været intensiv pleje af området for at tilgodeset sommerfuglen Sortplettet blåfugl, der har sit sidste levested i Danmark på Høvblege.
D. 18. April 2024 fandt F. Leck Fischer en anden bestand af Bassaniodes i den modsatte ende af landet på Jernhatten på Djursland (en lokalitet med lang kontinuitet). Tre juvenile af varierende alder blev støvsuget fra helt lav, soleksponeret jord. F. Leck Fischer anslog hovedbestanden til at være et andet sted, i det de to fund virkede tilfældige, og bestanden for lille til at kunne opretholde sig selv. Glatved Strand og Rugård Strand nord for Jernhatten blev foreslået som mulig lokalitet.
J. Kjær Prehn påviste d. 25 April 2025, at teorien var korrekt. Og at bestanden fundet ved Jernhatten er var en del af en større kystnær bestand på Djursland, da han fandt juvenile ved Glatved Strand. Disse blev også støvsuget i mange eksemplarer.
Bestanden ved Glatved Strand er væsentligt større end den på Høvblege og meget livskraftig.
Kilde
Personlige observationer - F. Leck Fischer
Sjove fakta
Arten har helt utrolig appetit, F. Leck Fischer havde en subadult hun fra Høvblege i terrarie. Hun spiste med glæde 5+ bananfluer om dagen, og hun efterlod ingen spor efter sig.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: