Forveksles nemt med søsterarten Ozyptila praticola, særligt hunnerne. O. brevipes er dog væsentligt mere kortbenet, den halve størrelse og hunnernes bagkrop ofte lys/creme/bleg, sammenlignet med O. praticolas overvejende brune bagkrop. Hannerne ser ret forskellige ud, hannen af O. brevipes er igen kortbenet og O. praticola er ret langbenet.

Men O. brevipes lever i fugtigere og sjældnere mose- og strandengshabitater, hvor O. praticola i højere grad, er en skov- busk- og førneart (meget udbredt).

Arten findes lavt i vegetationen og langs jorden i fugtige og næringsfattige miljøer. f.eks. kysstrækninger, blåtop-dominerede moseområder, inde i tørre tue-star i vådområdet, i bladførne i udkanten af sphaghnum-moser, i lysåben sumpskov, og i græstotter på kystnære sandmarker.

Den kan ketsjes med et net fra lav vegetation, men det er væsentligt nemmere at sigte arten fra græsknolde og førne. Arten kan også tages i faldfælder.

F. Leck Fischer har set hanner vandre efter hunner på træstammer i hovedhøjde i en sumpskov i Saksfjed Vildmark, hvilket var højst besynderligt taget artens jordbundne natur i betragtning.

Arten er betydeligt underregistreret i hele sin udbredelse, men bestemt heller ikke almindelig. I Danmark registreres den meget sjældent og som regel i enkelt eksemplarer i områder af høj naturkvalitet.

Der er to meget store bestande ved Holmegaards mose på Midtsjælland og i sumpskovene i "Saksfjed Vildmark" på Sydlolland.