Beskrivelse

Frederik Leck Fischer 07-11-2025

Ozyptila brevipes er en ualmindelig og kortbenet (brevipes = kortbenet) krabbeedderkop, der sjældent registreres. Den lever skjult i fugtige og næringsfattigt miljøer. Der er stor køndismorfi, med store udseendemæssigt forskelle mellem han og hun.

Gennemsnitlig kropsstørrelse han 2.0-3.0 mm

Gennemsnitlig kropsstørrelse hun 3.0-4.0 mm

Forvekslingsmuligheder

Forveksles nemt med søsterarten Ozyptila praticola, særligt hunnerne. O. brevipes er dog væsentligt mere kortbenet, den halve størrelse og hunnernes bagkrop ofte lys/creme/bleg, sammenlignet med O. praticolas overvejende brune bagkrop. Hannerne ser ret forskellige ud, hannen af O. brevipes er igen kortbenet og O. praticola er ret langbenet.

Men O. brevipes lever i fugtigere og sjældnere mose- og strandengshabitater, hvor O. praticola i højere grad, er en skov- busk- og førneart (meget udbredt).

Levested

Arten findes lavt i vegetationen og langs jorden i fugtige og næringsfattige miljøer. f.eks. kysstrækninger, blåtop-dominerede moseområder, inde i tørre tue-star i vådområdet, i bladførne i udkanten af sphaghnum-moser, i lysåben sumpskov, og i græstotter på kystnære sandmarker.

Den kan ketsjes med et net fra lav vegetation, men det er væsentligt nemmere at sigte arten fra græsknolde og førne. Arten kan også tages i faldfælder.

F. Leck Fischer har set hanner vandre efter hunner på træstammer i hovedhøjde i en sumpskov i Saksfjed Vildmark, hvilket var højst besynderligt taget artens jordbundne natur i betragtning.

Udbredelse

Arten er betydeligt underregistreret i hele sin udbredelse, men bestemt heller ikke almindelig. I Danmark registreres den meget sjældent og som regel i enkelt eksemplarer i områder af høj naturkvalitet.

Der er to meget store bestande ved Holmegaards mose på Midtsjælland og i sumpskovene i "Saksfjed Vildmark" på Sydlolland.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo