#108360 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Mejeredderkopper / Holocnemus /

Frederik Leck Fischer 22/03-2024
Tilføjelser 4/11-2024
Ligsom de andre mejeredderkopper i Danmark, besidder Holocnemus et enormt lavt stofskifte der hjælper den med at overleve i fødefattige miljøer. Man kan have arten gående i flere måneder uden mad og drikke, uden at de virker generede af det.
Sådan havde F. Leck Fischer en voksen hun gående i en beholder i hele 5 måneder før han stoppede med at tælle dage. På den sidste dag var dyret stadig i ganske fin foderstand, uden synlige mangler. Arten kan formentlig gå uden mad og drikke i endnu flere måneder - måske helt op til et år, baseret på den fortsat fine bagkropsstørrelse på individet der havde gået uden føde i 5 måneder. (Upubliceret)
Arten kan løbe baglæns ved mødet med en trussel - en ret unik evne, i en dyregruppe hvor næsten alt bevægelse foregår forlæns, eller i sjældnere tilfælde sidelæns. F. Leck Fischer observerede denne adfærd ved at sætte fingeren ned foran en juvenil. Af flere omgange trak den sig hurtigt bagud i baglæns løb med front konstant fikseret mod den skræmmende stimuli indtil afstanden blev vurderet tilstrækkeligt. Derefter roterede dyret væk fra stimulien og skiftede til at gå forlæns igen (Upubliceret).
Shreyas Kuchibhotla, en hobby araknolog i England har ligeledes observeret denne adfærd hos subadulte. Det vurderes at alle livsstadier formentlig besidder adfærdne.
Shreyas forsøgte desuden at initiere samme adfærd hos lille Mejeredderkop (Psilochorus simoni) og Mejeredderkop (Pholcus phalangioides) uden held. F. Leck Fischer har heller aldrig set adfærden i disse arter. Adfærden er dermed ikke et generelt træk for familien, men unik for Holocnemus blandt de Danske arter i familien Pholcidar (samtale mellem Shreyas og F. Leck Fischer).
Arten findes i DK primært i varme industrielle steder. Fabrikker, rottefælder, og store haller. Ofte siddende skjult i deres irregulære spind i mørke hjørner, under borde og lign. Ofte på beton og stål. Findes også indslæbt i plantecentre og lign.
Artens naturlige levested er grotter og under sten i Middelhavs området, hvor gennemsnitstemperaturen er væsentligt højere end i Danmark. De eneste steder tilnærmelsesvis ligner dette habitat i Danmark er menneskelig bebyggelse.
Dens naturlige udbredelse er i Middelhavs området. I dag har den spredt sig til flere mere nordligt-liggende lande, hvor den finder sig til rette i varme, menneskeskabte miljøer, med temperaturer der minder om det den kræver i sit naturlige miljø.
Dens varmekrævende natur sætter en væsentligt begrænsning for dens udbredelsesmuligheder i Danmark, men arten vil formentlig blive mere almindelig ved øgede temperaturer.
Transport af mennesker og gods har gjort at arten også har slået sig ned Afrika syd for Sahara, Indien, Australien Syd-, Mellem- og Nordamerika.
F. Leck Fischer har foreslået det danske navn: Marmoreret mejeredderkop grundet den marmor-agtige bagkropstegning og lign navn i andre lande - England: Marbled cellar spider.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: