#108354 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Museedderkopper / Scotophaeus /

!OBS! SVÆR AT BESTEMME. DER ER TO ARTER MUSEEDDERKOPPER INDENDØRS I DK.
S. scutulatus er en af de største arter museedderkop (fam. Gnaphosidae) i landet. Den er mørkebrun, robust bygget, med blanke ben og forkrop, og en sølvgrå behåring på bagkroppen. Spindevorterne er lange og tøndeformede.
Hannen er mere langbenet end hunnen, og har dertil opsvulmede palper.
Gennemsnitlig kropsstørrelse han: 6.8-10.9 mm
Gennemsnitlig kropsstørrelse han: 8.3-15.9 mm
Forvekslingsmuligheder
Forveksles meget nemt med søsterarten - S. blackwalli, og den kryptiske art S. quadripunctatus (som er fundet i Danmark i forrige århundrede, men uden lokalitetsangivelse for fundet). S. scutulatus er dog noget større og mere muskuløs bygget end S. blackwalli, med meget "pølsede" forben - især hos hunnen. Hannens palper er også noget bredere hos S. scutulatus end S. blackwalli. Bestemmes sikkert ved et tjek af hunnens kønsorgan fortil, på undersiden af bagkroppen, og et tjek af hannens palpe-strukturer. Kræver derfor som udgangspunkt indsamlede eksemplarer for at få et artsnavn på.
Biologi
Nataktiv jæger der opholder sig i smalle sprækker om dagen, og går på aktiv jagt efter bytte om natten. Dens fladtrykte facon gør det muligt for den at klemme sig ind af små åbninger. Ægsækken er flad og hæftet til et fast underlag. Hunnen vogter over æggene (ihvertfald i en periode).
Arten er blevet observeret i Tisvilde Hegn med en indpakket edderkop (Cercidia prominens) ved siden af sig under barken på et fyrretræ (Observationer J. Prehn). Cercidia prominens er ellers en hjulspinder knyttet til vegetation i knæhøjde - så medmindre at eksemplaret har overvintret under fyrretræsbarken, transporterer S. scutulatus muligvis sit bytte fra jagtmarken til sit retræte.
Levested
Registreres primært indendørs.
I Hornbæk plantage er den dog fundet under barken af et fyrretræ langt fra menneskelig bebyggelse. Den er også fundet i Rungstedlunds fuglepark udendørs, og under bark på en stamme i Brøndbyparken (Observationer, F. Leck Fischer). Også i Tisvilde Hegn er flere fundet under barken på fyrretræer (Observationer J. Prehn og K. Leck Fischer). F. Leck Fischer har også fundet flere voksne hunner under barken på fyrretræer i et naturområde på Öland i Sverige.
Udbredelse
Et østligt fænomen. Muligvis introduceret til KBH tidligt, og har siden spredt sig derfra.
Den kan dog heller ikke udelukkes helt, at arten er hjemmehørende, da den kan findes under bark på hjemmehørende skovfyr i Nord- og Østsjælland.
Ligeledes har F. Leck Fischer fundet 3 eksemplarer under barken på fyrretræer i gamle naturområder på Öland i Sverige.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: