De sorte museedderkopper er blandt de sværeste danske arter at adskille fra hinanden. Man kan gennem mange års træning få en grundlæggende ide om de forskellige arters proportioner, størrelser og levesteder, men det vil næsten altid kræve indsamling af et belægseksemplar af en voksen og et tjek af dens kønsorganer under lup for at få et brugbart facit. (Kønsorganerne er meget karakteristiske for de fleste arter med undtagelsen af subterraneus/apricorum komplekset.) Gøres dette ikke, bør arten registreres på familie- eller slægtsniveau.

Voksne hunner for alle arter kan findes det meste af året, mens den primære parringssæson og hannernes sæson ligger omkring midt-April til midt-Juni.

Der er overordnet set 3 slægter af sorte Museedderkopper udendørs:

Slægt: Zelotes - De sorte arter i slægten er overordnet mat i farven. De findes i alle slags varme habitater, fra klitter til tørre skovlysninger i bladdynger.

De sorte Zelotes-arter:

Zelotes latreillei

Zelotes subterraneus

Zelotes apricorum? - måske ikke i DK.

Zelotes longipes

Zelotes petrensis

Zelotes clivicola

Slægt: Drassyllus - mere blanke, særligt D. pusillus og D. lutetianus. Disse to er knyttet til områder hvor der til tider er fugtigt. D. praeficus er ekstremt varmekrævende og næsten udelukkende fundet i noget af det fineste natur i Danmark. Dens tilstedeværelse er en god indikation på varm og næringsfattig jordbund. Det er almindeligt at D. lutetianus og D. pusillus overlapper I levested, og i sjældne tilfælde overlapper alle tre arter.

De sorte Drassyllus-arter:

Drassyllus lutetianus 

Drassyllus pusillus 

Drassyllus praeficus 

Slægt: Gnaphosa. 2 ud af 3 de danske Gnaphosa-arter er mørke. De er ret sjældent set, og væsentlig mere robust-bygget end Drassyllus og Zelotes. For den utrænede bør de dog nævnes. Sandsynligheden for at møde dem er lav.

De sorte/mørle Gnaphosa-arter

Gnaphosa nigerrima (udelukkende i Tørvemoser)

Gnaphosa leporina (varme, næringsfattige habitater i intakt natur)