#108334 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Museedderkopper / Drassyllus /

Frederik Leck Fischer 18/8-2025
De sorte museedderkopper er blandt de sværeste danske arter at adskille fra hinanden. Man kan gennem mange års træning få en grundlæggende ide om de forskellige arters proportioner, størrelser og levesteder, men det vil næsten altid kræve indsamling af et belægseksemplar af en voksen og et tjek af dens kønsorganer under lup for at få et brugbart facit. (Kønsorganerne er meget karakteristiske for de fleste arter med undtagelsen af subterraneus/apricorum komplekset.) Gøres dette ikke, bør arten registreres på familie- eller slægtsniveau.
Voksne hunner for alle arter kan findes det meste af året, mens den primære parringssæson og hannernes sæson ligger omkring midt-April til midt-Juni.
Der er overordnet set 3 slægter af sorte Museedderkopper udendørs:
Slægt: Zelotes - De sorte arter i slægten er overordnet mat i farven. De findes i alle slags varme habitater, fra klitter til tørre skovlysninger i bladdynger.
De sorte Zelotes-arter:
Zelotes latreillei
Zelotes subterraneus
Zelotes apricorum? - måske ikke i DK.
Zelotes longipes
Zelotes petrensis
Zelotes clivicola
Slægt: Drassyllus - mere blanke, særligt D. pusillus og D. lutetianus. Disse to er knyttet til områder hvor der til tider er fugtigt. D. praeficus er ekstremt varmekrævende og næsten udelukkende fundet i noget af det fineste natur i Danmark. Dens tilstedeværelse er en god indikation på varm og næringsfattig jordbund. Det er almindeligt at D. lutetianus og D. pusillus overlapper I levested, og i sjældne tilfælde overlapper alle tre arter.
De sorte Drassyllus-arter:
Drassyllus lutetianus
Drassyllus pusillus
Drassyllus praeficus
Slægt: Gnaphosa. 2 ud af 3 de danske Gnaphosa-arter er mørke. De er ret sjældent set, og væsentlig mere robust-bygget end Drassyllus og Zelotes. For den utrænede bør de dog nævnes. Sandsynligheden for at møde dem er lav.
De sorte/mørle Gnaphosa-arter
Gnaphosa nigerrima (udelukkende i Tørvemoser)
Gnaphosa leporina (varme, næringsfattige habitater i intakt natur)
Arten kræver tør, lysåben natur med en skarp sol indstrømning og gerne med lav vegetation. Tørt førne, under sten, mellem tørre græstotter og lign. Den er relativt svær at finde uden brug af faldfælder, medmindre man er på en lokalitet hvor der er mange sten/stubbe og lign. objekter man kan vende og kigge under.
I en årrække har arten været anset som en almindelig art, men det er forkert da D. praeficus er blandt de mest krævende af de danske "ninjaer".
Kigger man på de kendte fundsteder, er der en fællesnævner i, at arten udelukkende findes i varm, nærringsfattig og som regel gammel natur. Fundstederne er næsten konsekvent nogle af Danmarks bedste naturperler såsom: Troldeskoven ved Tisvilde Hegn, Ulvshale Strand på Møn, og intakte skrænter ved Samsø og Djursland. Hovedbestanden ligger i og omkring Nationalpark Mols Bjerge med en del fund gennem årene. I resten af Jylland og det øvrige Østdanmark er der langt i mellem bestandene.
Fund fra 2025 viser at råstofgrave kan fungere som egnede levesteder, hvilket kan være med til at mindske afstanden mellem mere "naturlige" bestande gevaldigt.
I andre lande omkring os såsom Sverige & England er arten også ret lokal.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: