Arten er utroligt god til at kravle på vægge, ja faktisk er de i stand til at løbe på lodrette flader hvor de specialiserede klæbehår på fødderne nemt griber fast.

--

Frederik Leck Fischer forsøgte at sætte en han og hun sammen i håbet om at igangsætte en parring. Hunnen var dog ikke interesseret i dette, og slog til mod hannen af flere omgange i nogle ekstremt hurtige fremryk, hvor hun forsøgte at omklamre ham med sine ben og levere et bid. Dette anses som værende måde arten jæger på. En snigende fremfærd, og et lynhurtigt ryk når et bytte er indenfor en kort radius.

Hannen formåede at vride sig fri fra hendes favntag af flere omgange. Men blev til sidst bidt. Han blev lammet og døde indenfor 2-3 minutter. Hullerne i hans krop fra hendes kindbakker var meget store, og store dråber gennemsigtigt hemolymfe dryppede fra dem. Om hannen døde af den fysiske skade eller hendes gift vides ikke.

Om hunnernes aggressivitet overfor hanner er alment gældende eller om det blot skyldtes, at det var en særlig sulten hun, eller en unaturlig setting for en parring, vides heller ikke.

Flere adfærdsforsøg er nødvendigt.

I Nordeuropa kendes arten fra indendørs-miljøer, og alle danske fund er indtil videre gjort i huse. Arten kan ikke overleve den danske vinter, men lever formentlig i et begrænset omfang også udenfor, i haver og lign. steder i foråret og om sommeren. I Sydeuropa, hvor arten har sin naturlige udbredelse findes den under sten og bark.

Arten har sin eneste kendte ynglende bestand i Komponistkvarteret på Østerbro i København (April 2024). Første gang arten blev registreret digitalt var i 2020 (iNaturalist), derefter fulgte et fund i Veddinge i Nordvestsjælland (iNaturalist). Herefter skulle der gå 3 år før arten blev registreret igen.

D. 24/10-2023 blev arten fundet igen i Komponistkvarteret 100 meter fra det oprindelige første fund. Efter et større stykke detektivarbejde, gjort af lokale fra området, lykkedes det at grave flere billeder af Zoropsis frem, som var taget i kvarteret i årenes løb.

Ingen af de lokale fra kvarteret vidste at den store edderkop, de ofte stødte på i derhjemme, var noget særligt. Da de blev gjort opmærksom på det, lykkedes det at finde registreringer, der gik helt tilbage til 2012.

Arten havde altså ynglet under vores næser i 11 år uden at nogle havde registreret det. Bestanden i komponistkvarteret virker til at være meget livskraftig, og de lokale siger, at man til tider ser dem dagligt.

Komponistkvarteret ligger ikke langt fra Nordhavnen, og dens containerhavn. Omend spekulativt kan Zoropsis have fundet en transportvej til landet gennem disse containere. Ved Nordhavnen er der også tidligere fundet to nye arter for landet - Parasteatoda tabulata, og Sardinidion blackwalli.

D. 6 december 2023 dukkede en drægtig hun op indendørs i Gilleleje.

D. 4 Januar 2024 dukkede en han op i Søndersø på Fyn

D. 24/4 2023 blev der på Naturbasen indtastet et fund fra d. 13. oktober 2023, fra et rækkehuskvarter i Vangede (Nymose Huse).

iNaturalist.org

Facebookgruppen = Insekter og smådyr - Entomologisk fællesskab 

Britisk araknologisk selskabs artikel om Zoropsis

I Tyskland kaldes arten for "Nosferatu-spinne", altså "Nosferatu-edderkop". Dette navn er baseret på bagkroppens aftegninger der danner en silhouet der kan minde om vampyren fra den tyske stumfilm "Nosferatu - Eine Symphonie des Grauens" fra 1922.

Baseret på artens levested indendørs, og at arten er god til at kravle på lodrette vægge, har Frederik Leck Fischer foreslået det danske navn - Stor vægkravler.

---

Fundet af Zoropsis i Danmark er blot den seneste introduktion af arten i et land udenfor artens naturlige udbredelse.

- Tidslinje over Zoropsis spredning -

1994 i Sweiz

1995 San Francisco området i USA

1997 i Østrig

2006 i Tyskland

2008-2012 i England

2012 i Danmark

2024 på Færøerne