For den utrænede kan alle bjørneedderkopperne forveksles med hinanden, men de forskellige arter er knyttet til forskellige levesteder. T. robusta er sammen med T. ruricola de eneste arter med et optegnet hjertemærke (den lyse kile forrest på bagkroppen).

De to arters hunner kan være svære at skelne for den utrænede, men forkroppens markeringer er forskellige. Hannerne er nemme at adskille. T. robustus han har meget tydelige lyse striber på forkroppen og på første par ben er første og andet fodled sort-farvede. T. ruricola hannen har ikke de lyse stribe og både første fodled, andet fodled og skinnebenet er sort.

Arten er nataktiv og svær at finde om dagen. Gemmer sig under kokasser, under sten og i hulheder.

Hunnerne laver rugehuler ved at grave en fordybning i udkanten af varme sten. De laver et kammer og dækker alle indgange til. I mørket lægger de deres æg, som de spinder ind til en ret stor, kuglerund og kridhvid ægsæk. Den hæftes til hendes spindevorter. Hunnerne orienterer formentlig æggene mod den varme sten i den ene side af hulen (Oversiden er eksponeret og absorberer varme fra solen) for at øge hastigheden på æggenes udvikling.

Hunnen er meget defensiv, hvis hun forstyrres i sin rugehule. Hun vil vende sig mod åbningen til hulen og bide efter den indtrængende. Lykkedes det ikke at skræmme den indtrængende væk, kan hun, som sidste udvej, løbe væk med ægsækken dinglende i spindevorterne.

Lever på varme, kalkrige skråninger med lang kontinuitet.

Arten er en af Danmarks sjældneste edderkopper.

I lang tid var arten kun kendt fra den sydvest-vendte, og kalkrige kyst ved Arnager Odde på Bornholm. I 2023 blev en bestand lokaliseret på Høvblege på Møn af F & K. Leck Fischer, en lokalitet, der ligeledes har eksponeret kalk på en sydvendt skråning.

Antallet af lignende levesteder med eksponeret kalk er meget begrænset og arten antages for reelt at være sjælden.

Bestanden på Høvblege er sårbar grundet områdets meget begrænsede størrelse. Bestanden ved Arnager på Bornholm er formentlig stabil.

-

Arten blev fundet første gang i Danmark i 1924 af Emil Nielsen ved Arnager på Bornholm. Dette fund blev bestemt korrekt i sin datid til synonymet for T. robusta = T. lapidicola, men flere år senere blev samme dyr fejl-genbestemt til søsterarten T. ruricola af J. Brændegaard, og deraf glemt.

Af samme grund angives første fund i Danmark flere steder til at være 2005 (også ved Arnager). Dyret fra 1924 blev genfundet i et glas med T. ruricola i ZMUCs samling i 2026 og bekræftet i at være T. robusta.

"Genopdagelsen" af Emil Nielsens indsamlede fund af T. robusta fra 1924, kom i kølvandet på at F. Leck Fischer havde læst en passage fra hans bog "De danske edderkoppers biologi" fra 1928.

I passagen skrev E. Nielsen at han havde samlet: "Trochosa lapidocola, Lokalitet: Arnager 3/8-1924 1♂ 1♀jun; 23/7, 1924: 3♀♀jun.) Trochosa lapidocola ses i dag primært som et synonym på den almindelig art Trochosa ruricola, men det kan ses på World Spider Catalogue, at det blev brugt i bestemmelseslitteratur af Friedrich Dahl i 1908 og 1927 om Trochosa robusta. Taget E. Nielsens lokalitet i betragtning = Arnager (som var det sted hvor arten senere ville blive fundet og erklæret "ny for landet" i 2005) og det faktum at Trochosa robusta blev kaldet Trochosa lapidocola i samtidig litteratur som E. Nielsen endda refererer til i litteraturlisten bagerst i sin bog, vurderede F. Leck Fischer det højst sandsynligt, at E. Nielsen fandt Trochosa robusta ved Arnager allerede i 1924.

E. Nielsens fund af "T. lapidicola" fremgik dog ikke i museets register, men i Februar 2026 lykkedes det F. Leck Fischer at finde den han, som E. Nielsen omtaler i sin bog i et glas med T. ruricola. Det belv bekræftet til at være T. robusta. Det kunne dermed bekræftes at E. Nielsen havde bestemt sin fund korrekt til T. lapidicola som på det tidspunkt var et gældende synonym for T. robusta i litteraturen, og at fundet i 2005, dermed hverken var det første fund eller første erkendelse af arten i Danmark, men derimod et genfund.