Regnklæg, der nok er den mest kendte (og irriterende) klæg, er grålig og mere aflang.

Hunnerne af guldklæg er blodsugere og kan levere et ubehageligt bid, men som de øvrige danske klæger er de ikke farlige eller kilde til sygdomme. Hannerne er mere fredelige og lever af nektar og plantesaft. Larverne er rovlevende - ofte kannibalistiske. Flyvetid maj-september.

De voksne træffes på fugtige steder i moser, på heder og i lysåbne skove - oftest tæt på vand. Æggene lægges i våd jord eller mudder, hvor larvestadiet også gennemleves.

Guldklæg er almindelig og udbredt i det meste af landet.

Klæger. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).