#103374 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sommerfugle / Papilionoidea / Takvingefamilien / Aglais /
Dagpåfugleøje er en mellemstor dagsommerfugl med et vingefang på 49-56 mm. Oversiden af vingerne er mørkerød med karakteristiske øjepletter på hvert vingepar. Undersiden af vingerne har et mørkt mønster, som gør at sommerfuglen kan skjule sig, når vingerne er sammenklappede.
Forvekslingsmuligheder
Dagpåfugleøje forveksles næppe med andre sommerfugle pga. sine meget tydelige øjepletter. Dog kan den i flyvende tilstand ligne admiralen, der imidlertid flyver meget mere aktivt og baskende.
Biologi
Æggene lægges primært på stor nælde, men af og til også på humle, og larven spiser udelukkende disse planter. Dagpåfugleøje kan ses på vingerne mellem marts og oktober. I Danmark har dagpåfugleøje som regel kun én generation om året. De vinterdvalende sommerfugle dukker allerede op i marts-april, og lægger æg på værtsplanten stor nælde i løbet af april-maj. Den nye generation af sommerfugle ses som regel fra midten af juli til august. Efter at have vundet energi ved fødesøgning på forskellige blomster, går det nye kuld i vinterdvale indtil starten på næste sæson.
Levested
Dagpåfugleøje kan træffes de fleste steder, gerne I skovbryn og blomsterrige haver.
Udbredelse
Dagpåfugleøje er almindelig i hele landet.
Videre læsning
Sommerfugle_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: