#103364 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sommerfugle / Papilionoidea / Takvingefamilien / Issoria /

Storplettet perlemorsommerfugl er en mellemstor dagsommerfugl med et vingefang på 30-49 mm. Oversiden er kraftigt orange med tydelige sorte pletter. Undersiden er karateristisk med store hvide til perlemorfarvede pletter. Hanner og hunner er næsten identiske, men hunnen har en mere grønlig farve på oversiden af vingernes tilhæftning.
Forvekslingsmuligheder
Storplettet perlemorsommerfugl kan på oversiden forveksles med nogle af de andre store perlemorsommerfugle, men de kraftige perlemorpletter på undersiden adskiller den tydeligt fra andre arter.
Biologi
Æggene lægges enkeltvist på stedmoderblomster og andre violer eller på visne plantedele i nærheden af værtsplanterne. Når æggene klækkes vandrer larverne op på planten og begynder at spise. Forpupningen kan ske på selve værtsplanten eller på plantedele i nærheden. Storplettet perlemorsommerfugl er på vingerne fra april til oktober. Den har mindste tre generationer om året, som til dels overlapper hinanden. I varme år kan en fjerde generation forekomme. Årets sidste efterkommere overvintrer som larver.
Levested
I modsætning til mange andre perlemorsommerfugle er denne art meget almindelig og forekommer på de fleste naturtyper i landet, heriblandt brakmarker, skove, overdrev, enge og kystnære områder.
Udbredelse
Storplettet perlemorsommerfugl er udbredt over det meste af landet, også på flere af de mindste øer, men er mere spredt forekommende i Sønderjylland, på Fyn, Sydsjælland samt Lolland og Falster.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: