Sørgekåben er enestående med sine flotte farver og aftegninger. 

Arten lægger sine æg i flere lag rundt om små grene og kviste af pil og birk. Bævreasp kan også en gang imellem fungere som værtsplante. Æggene klækker efter 2-3 uger. De nyudklækkede larver kaster sig straks over værtsplantens blade. Larverne lever i spind som de selv danner. De voksne larver er helt sorte med røde pletter ned langs ryggen. De kan ofte ses kravle langs skovvejene på udkig efter gode steder at forpuppe sig. De danner grå pupper med kraftige torne tæt på jordoverfladen. 3 uger senere udklækkes de store fuldvoksne sørgekåber. Nye sørgekåber ses på vingerne fra august indtil omkring september. I nogle tilfælde er de på vingerne helt ind i november. Overvintrende voksne individer er typisk på vingerne fra slutningen af marts til maj-juni. Arten er en af de få dagsommerfugle, hvor fuldvoksne individer kan leve i et helt år. I luften har den en rastløs flugt. 

Sørgkåben kan træffes i skovlysninger, skovbryn og sandede klitplantager med pil og birk. Arten lever enkeltvis i små territoirer, der udskiftes næsten hver dag. Den konstante udskiftning af territorium er sandsynligvis en nødvendighed for at kunne finde andre individer til parringen. 

Arten er i de fleste år sjælden, men kan træffes de fleste steder i landet. Mest talrig er den i Nordsjælland, på Østfalster, Bornholm og Læsø. 

Dagsommerfugle i Danmark af Klaus Hermansen (2010). Apollo Books. 

Sørgekåbe i Guide til danske dagsommerfugle (2022). Lepidopterologisk Forening. 

Sommerfugle_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).