Beskrivelse

Efter udkast fra Michael Straarup Nielsen 11-05-2021

Almindelig blåfugl er en lille dagsommerfugl med et vingefang på 24-33 mm. Hannen er meget gennemgående blå på vingernes overside, med en tydelig sort kant. Hunnen er meget variabel, hvor vingernes overside kan variere fra næsten helt brun med orangerøde pletter, til næsten helt blå med mørke partier. Vingeundersiderne er smukt beklædte med sorte og orange pletter og en karakteristisk hvid kile på bagvingerne.

Forvekslingsmuligheder

Almindelig blåfugl kan overfladisk ligne mange af de andre arter af blåfugle i Danmark. Den skal som udgangspunkt have en kombination af en hvid kile på bagvingerne og en lille rund plet forrest på forvingerne.

Biologi

Æggene lægges enkeltvis på arter af ærteblomstfamilien, især rødkløver, hvidkløver, harekløver, gul kløver, kællingetand og lucerne. Almindelig blåfugl kan ses på vingerne fra starten af maj til slutningen af september. Den har to til tre generationer om året, og de første sommerfugle klækker som regel i maj. Sommerfuglene ses derefter i varierende antal henover sommeren. I efteråret sætter sidste generations larver sig til at overvintre ved foden af værtsplanten, indtil de vågner næste forår.

Levested

Arten findes på alle tænkelige naturtyper, hvor der er et bredt udvalg af ærteblomstrende planter, fra fugtige enge og skovlysninger til tørre overdrev, heder og sågar på forladte byggepladser.

Udbredelse

Almindelig blåfugl er udbredt i hele landet, også på de små øer.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo