#103297 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sommerfugle / Papilionoidea / Hvidvinger / Gonepteryx /
Citronsommerfugl er en stor dagsommerfugl med et vingefang på 47-60 mm. På oversiden er hannen kraftigt citrongul mens hunnen er mere lysegrøn. På undersiden er de begge lysegrønne og skelnes da bedst i modlys, hvor farven bedre skinner igennem vingerne.
Forvekslingsmuligheder
Hunnen kan overfladisk forveksles med en kålsommerfugl, mens den mere gule han ofte forveksles med de sjældne høsommerfugle, som dog er mindre og har mørke aftegninger i randen af vingernes overside.
Biologi
Æggene lægges enkeltvis på bladene af vrietorn eller tørst. Når larven klækkes efter en uges tid, gnaver den talrige små huller i værtsplantens blade. Senere, når larven er stor, forpupper den sig i værtsplanten eller i planter i nærheden. Den har kun én generation om året. De voksne sommerfugle dukker op tidligt i foråret, som regel i marts, hvor parringen finder sted. Den nye generation flyver helt til midt på efteråret. De voksne sommerfugle overvintrer i tæt vegetation, som regel stedsegrønne træer og buske, hvor de kan tåle at blive dækket af sne og rim.
Levested
Citronsommerfugl er som udgangspunkt knyttet til skov- og moseområder, hvor værtsplanten forekommer, men den flyver langt omkring og havner meget ofte langt væk fra levestederne og havner ofte i haver midt i byen.
Udbredelse
Citronsommerfugl er udbredt over hele landet, men er mindst hyppig i Vestjylland.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: