#103296 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sommerfugle / Papilionoidea / Hvidvinger / Pieris /
Stor kålsommerfugl er en stor dagsommerfugl med et vingefang på 50-60 mm. Forvingespidserne har en tydelig sort rand og hos hunnerne ses to kraftige sorte pletter på oversiden af forvingen. Bagvingernes underside varierer fra gulhvid til varmt gul. Individer fra årets anden generation er normalt større end dem fra den første.
Forvekslingsmuligheder
Stor kålsommerfugl kan forveksles med de andre kålsommerfugle som dog er noget mindre og mere utydelige i aftegningerne.
Biologi
Æggene lægges, som navnet antyder, på arter af kål, men også på andre arter af korsblomstfamilien såsom sennep, salat og peberrod. Når larverne klækkes, kan de hurtigt gennemhulle en kålplante, og de fleste haveejere vil sandsynligvis have et nært bekendtskab med sommerfuglens larver (populært kaldet ”kålorm”). Stor kålsommerfugl kan ses på vingerne allerede fra marts og helt ind i november. Den har op til fire generationer i løbet af året. Efterårets generation overvintrer som pupper og klækkes først i det efterfølgende forår.
Levested
Findes stort set alle vegne, ikke mindst fordi den er kendt for at flyve langt omkring, nogle gange i stort antal. Stor kålsommerfugl er en typisk haveart, især i haver hvor værtsplanterne dyrkes.
Udbredelse
Stor kålsommerfugl er udbredt over hele landet, også på de mindste øer.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: